Senior SEO-konsulent søges

– til Danmarks mest ambitiøse online marketing bureau.

  • Er du en erfaren og passioneret SEO specialist, der elsker at lave fede SEO strategier?
  • Kribler det i fingrene for at finde de lavest hængende frugter og fikse dem?
  • Har du passionen til altid at vide hvad der er det nyeste og vigtigste indenfor søgemaskineoptimering ?

Webjuice.dk A/S søger en senior SEO-konsulent, så hvis du kan svare ja til ovenstående – og har en drøm om at indgå i et af de dygtigste teams i branchen, i en virksomhed med skarpt fokus og en masse spændende kunder – skal du straks skynde dig til tasterne!

Som SEO-konsulent hos Webjuice.dk A/S bliver din opgave:

Du får din egen portefølje af spændende kunder, hvor du har ansvaret for at levere gode forretningsmæssige resultater og leverancer af høj faglig kvalitet. Du står for alt fra analyse af kundens website, til planlægning af SEO-strategien, eksekvering af arbejdet og rapportering og sparring med kunderne.  Til tider vil arbejdet være udarbejdelse af SEO-strategier uden selve eksekveringen, så analyse og planlægning er vigtige områder i værktøjskasse.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du kan sige ja til følgende:

  • Du har en række års erfaring med SEO
  • Du har en stor interesse for alle aspekter af SEO
  • Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og analytisk
  • Du kan læse statistik og finde de lavthængende frugter
  • Du har praktisk erfaring med komplekse SEO-problemstillinger
  • Du er rutineret i at arbejde med div. SEO-værktøjer, herunder Search Metrics, Search Console, Google Analytics, Ahrefs, og screaming frog.
  • Du er skarp til at formulere dig skriftligt på dansk og kan kommunikere med både udviklere og marketingfolk
  • Du har gode engelskkundskaber
  • Du overholder deadlines

Webjuice.dk A/S som arbejdsplads

Som Senior SEO-konsulent hos Webjuice.dk A/S vil du arbejde med en stor kundeportefølje af spændende virksomheder i både ind- og udland. Du får nye udfordringer hver dag og løfter dine opgaver på et team med højt fagligt niveau og fokus – i en god, energisk stemning. Vi lægger stor vægt på, at du passer ind rent personligt, og teamet har en fantastisk humor hvis vi skal sige det selv.

Vi er Search Metrics partner, og har SEO profiler som Søren Riisager og Karsten Nygaard i teamet – så du dyrke din passion og fortsatte udvikling.

Vi bor meget attraktivt, kontoret er placeret helt ned til søerne i København, tæt ved Metro og S-tog. Vi har en god frokostordning, og du får ikke blot 15 nære kollegaer hos Webjuice, men også 40 kollegaer fra de andre virksomheder i Direct Gruppen.

Webjuice er gået fra en 2-mands iværksættervirksomhed til et velfunderet aktieselskab på 15 medarbejdere. Firmaet har fortsat ambitiøse planer for vækst og tiltag de kommende år. Du kommer med på rejsen og har et stort ansvar for din del af det faglige.

Ansøgning

Skriv ”ANSØGNING Senior SEO-konsulent” i mail-overskriften og send din ansøgning til Adm. Direktør Jacob Kildebogaard på jk@webjuice.dk

Ansøgningsfrist er mandag d. 13. marts med forventet opstart 1. maj. Der holdes løbende samtaler så tøv ikke med at søge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Jacob på mobil: 26 712 712.

Om Webjuice.dk A/S

Webjuice.dk A/S blev stiftet af Søren Riisager og Jacob Kildebogaard i 2011. Vi hjælper en lang række større og mellemstore virksomheder med at skabe bedre resultater online. Vores fokus er at skaffe mere relevant trafik til virksomhedernes hjemmesider, og samtidigt hjælpe med at få flere brugere til at blive til værdifulde besøg. Du kan læse mere om vores historie og fagområder her på sitet.