Dette jobopslag er udløbet:

Du er velkommen til at skrive til jk@webjuice.dk, hvis du ønsker at søge uopfordret.


JOB: Online Projektleder søges
til Danmarks mest ambitiøse Search Bureau

Vil du arbejde sammen med de dygtigste i branchen i en virksomhed med skarp fokus og en masse spændende kunder? Webjuice søger projektleder, der får stort ansvar og involvering.

Med dette job får du rollen som projektleder, samtidig med at fungerer som PA’ er for Jacob Kildebogaard. Du kommer til at deltage i salgsprocessen, kundemøder og har den faste kundekontakt for din kundeportefølge. Din opgave bliver at sikre at alt leveres til kunderne til tiden og i den kvalitet der forventes – kort sagt sikre at kunderne er begejstrede for samarbejdet. Opgaverne løses af vores dygtige konsulenter, din opgave er at koordinere, følge op og sikre at alt kører som planlagt.

Der sker altid en masse spændende hos Webjuice, hvilket betyder at du får forskellige arbejdsopgaver. Blandt disse er

  • Deltage i salgsmøder
  • Følge op på salgsmøder, bl.a. udarbejde tilbud
  • Ved accept af aftaler overtage koordineringen samt overdragelse af  opgaver til relevante konsulenter
  • Egen kundeportefølge med ansvar for koordinering samt dialog
  • PA opgaver for Jacob
  • Udarbejdelse af salgsmateriale
  • Arrangere kunde-events
  • Hjælpe med at arrangere konference for op til 200 gæster

Vi forventer at du udstråler gåpåmod og lyst til at sikre glade kunder.

Webjuice.dk som arbejdsplads

Som ansat i Webjuice.dk får du lov at arbejde for spændende kunder såsom Sportmaster, Jensens Bøfhus og Lomax. Du får nye udfordringer hver dag. På kontoret vil du møde en god energisk stemning, samtidig med at fagligheden er i fokus og på et højt niveau. Vi lægger stor vægt på at du passer ind rent personligt, og teamet har fantastisk humor (hvis vi skal sige det selv).

Vi bor meget attraktivt, kontoret er placeret helt ned til Søerne i København, tæt ved Metro og S-tog. Vi har en god frokostordning, og du får ikke blot 9 nære kollegaer hos Webjuice.dk, men også 40 kollegaer fra de andre virksomheder i Direct Gruppen.

Hos Webjuice er det helt i orden at holde arbejdstiden på 37 timer, så længe arbejdsopgaverne er udført. Det er vigtigt for os at der er en god balance mellem job og privatliv.

Webjuice er gået fra en 2-mands iværksættervirksomhed til et velfunderet aktieselskab med bestyrelse. Firmaet har fortsat ambitiøse planer for vækst og tiltag de kommende år. Du vil blive en del af denne udvikling og har en vigtig rolle for at nå resultaterne.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du kan sige ja til de fleste af følgende punkter:

  • Erfaring som projektleder
  • Håndtering af egen kundeportefølje
  • Trives med direkte kundekontakt samt statusmøder
  • Erfaring med at kommunikere både på skrift og i tale
  • Godt kendskab til online markedsføring og forstår begreber som SEO, AdWords, ROI og KPI
  • Til tider løse praktiske opgaver, som fx at bestille flybilletter m.m.
  • Du sætter pris på at få en god dagligdag med kollegaer og har generelt har en positiv tilgang til tingene

Ansøgning

Skriv ”Projektleder ansøgning” i mail overskriften og send til Jacob Kildebogaard på jk@webjuice.dk.

Ansættelse er hurtigst mulig, og der holdes løbende samtaler. Sidste frist for ansøgning er mandag d. 12. oktober.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen ringe til Jacob Kildebogaard på mobil 26 712 712.

Om Webjuice.dk

Webjuice.dk blev stiftet af Søren Riisager og Jacob Kildebogaard i 2011. Vi hjælper en lang række større virksomheder med at skabe bedre resultater online. Vores fokus er at skaffe mere relevant trafik til virksomhedernes hjemmesider, samtidig med at vi hjælper med at få flere brugere til at blive til værdifulde besøg. I faglige termer arbejder vi med SEO, Google Adwords, Google Analytics og konverteringsoptimering. I 2013 blev vi den del af Direct Gruppen der bla. består af virksomhederne Director og DmPartner.