Det gode Shopping feed til Adwords

Beskriv dine kunders ønsker

Om du kalder det Google shopping eller mener billedeannoncerne i Google, så er det vigtigste for dig, at du bliver vist og vist så meget som muligt.

 

Stil krav til dit feed

Hvis du er webshopejer, så har du sikkert travlt med mange andre ting end dit Google Shopping feed. Det typiske scenario er at din shopleverandør genererer et feed ud fra varerne på din webshop. Indholdet til disse kolonner trækkes typisk fra de informationer, du indtaster på de enkelte varer i din shop. Så det er her, du kan gøre en forskel i forhold til dine konkurrenter.

 

Google stiller krav til dit feed

Der er krav til dit feed fra Googles side, og Google beskriver det fint på deres hjælpe sider, så det vil jeg egentligt ikke bruge energi på her.

Det er dog vigtigt at din leverandør følger med.

Du kan finde kravene til Google shopping feed her: https://support.google.com/merchants/answer/188494?hl=da

 

Nye tiltag til feedet

Du skal dog lige være opmærksom på at Google netop har tilføjet nogle nye attributter til deres feed – det drejer sig om:

 Mobillink:

Hvis du har mobiloptimerede versioner af dine sider, skal linket til disse sider indsættes i denne kolonne. Jeg læser det sådan, at hvis man ikke har dissideret mobilversioner af siderne med egen adresse, fx mobil.minside.dk, så er denne kolonne ikke nødvendig at medtage.

Multipack:

Hvis du sælger pakker med flere identiske produkter, så oprettes pakken som en enhed. Her er det den samlede pris for hele pakken der skal stå i feedet.

Sæt:

Hvis du sælger et kamera med tilbehør, så kan dette angives som et sæt. Sæt defineres som en primær vare og tilbehør/ekstraudstyr.

 

Hvordan sikre du dig optimal synlighed

Vores erfaring og erfaring fra udlandet viser, at det er titlen, der er den primære kilde til de gode resultater.

Du skal altså ikke nødvendigvis kun skrive titlen ud fra produktet, du skal også gerne have de søgetermer dine kunder kunne tænkes at bruge.

Vi har arbejdet med at optimere feedet til en kunde, der sælger juicepressere – ved at kigge i søgeresultaterne kan vi se, at kunderne søger efter flere ting end det som producenten mener varen skal hedde – I dette tilfælde en Omega Juicer.

Vi har derfor givet denne juicer følgende titel:

Omega Juicer vrt352f Slow Juicer, hvid juicepresser

Eksempel 1

Hvis kunden søger bredt og bruger et navn, man typisk ville bruge i Danmark – ”Omega Juicepresser”

Omega juicepresser søgning Google shopping feed

 

 

 

 

 

 

Eksempel 2

Hvis kunden søger mere specifikt efter ”Omega hvid juicepresser” – den samme Juicepresser vises.

Omega hvid juicepresser søgning Google shopping feed-3

 

 

 

 

Eksempel 3

Hvis kunden søger efter en anden version af produktnavnet – ”Omega slow juicer” så vises den samme Juicepresser igen

Omega slow juicer søgning Google shopping feed-2

 

 

 

 

 

I alle 3 tilfælde kommer Omega produktet frem og det øger dermed mulighederne for et salg.

 

Titlen indholder kundernes søgning

Så vores opskrift på titlen er: (Brand) Produktnavn + egenskaber (hvid) + andre søgetermer (juicepresser)

Du skal dog huske at der ikke er ubegrænset med tegn – Google har en tegnbegrænsning på 150 tegn og du skal huske at du ikke må skrive promoveringsbudskaber som fx Fri Fragt i din titel.

 

Vi tror på, at det er på titlen i dit feed, at du skal fange de relevante kunder ved at:

  • Tilføje de søgetermer kunderne bruger
  • Tilføje egenskaber kunder søger

 

Skal du have hjælp til at optimere det Shopping feed din leverandør giver dig, hjælper vi gerne, så du kan komme foran konkurrenterne og dine Shopping kampagner i Adwords kan blive en god forretning.

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *