Nyheder

Vellykket Conversionboost

 

Conversionboost konferencen om konverteringsoptimeringDen 14. marts løb Conversionboost 2017 af stabelen. Knap 200 deltagere var samlet for at opleve danske og udenlandske eksperter formidle viden om praktisk og strategisk konverteringsoptimering. Læs de vigtigste take aways for dette års konference her.

Programmet bød på prominente eksperter som Craig Sullivan, Bart Schutz, Mogens Møller og Hans Henrik H. Heming. Som sædvanligt var værter og stiftere af Conversionboost, Jacob Kildebogaard og Ole Gregersen, i topform.

Se herunder et udpluk af de mange guldkorn og skarpe budskaber:

Take aways

Craig Sullivan – Cross device optimization er en svær disciplin

Google Analytics er ikke gratis. Du skal hyre fagfolk til at sætte det op professionelt – ellers er dine data ubrugelige.

Er din hjemmeside og annoncer ikke optimeret til alle enheder, koster det dig mange penge. Find fejlen, estimer cost/benefit ved disse fejl og fix fejlen.

 

Heine Aaen – Skriv tekster til dine besøgendes hjerner

Du kan sælge langt mere ved blot at ændre få ting i dine tekster.

Gør dine brugere en tjeneste og skriv til deres hjerner, og hjælp dem godt på vej med gode tekster. Hjernen vil gerne forstå: Svære og tunge tekster skaber ubehag i din besøgendes hjerne, hvorimod gode og lette tekster vækker glæde.

 

Mogens Møller – Sådan slår du de store udenlandske fisk

Vær ikke blot en simpel ordremodtager: Hjælp dine online besøgende med at finde det rigtige produkt – lav fx gode søgefunktioner på din hjemmeside.

Forstå dine kunder: Uarbejd rigtige personaer og brug aldrig stockphotos!

Antag at dine besøgende altid har travlt: Hjælp dem på vej ved at gøre det let for dem at træffe valg på din hjemmeside.

 

Bart Schutz – Evidensbaseret vækst

Vores hjerner er to systemer, der arbejder på hver sin måde:

System 1: Ubevidste, emotionelle processer

System 2: Bevidste, rationelle processer.

Din kundes begrundelser for sit valg, er en illusion. Begrundelserne (system 1) er efterrationaliseringer (system 2) fordi sprogcenteret i hjernen sidder i system 2.

Fri vilje er en illusion – din hjerne tager beslutningen for dig, selvom du tror du er i kontrol. Derfor handler konverteringsoptimering mere om psykologi, end om at være brugerorienteret.

 

Kim Theilgaard – Forstå dine besøgende

Hver besøgende besøger din hjemmeside med et formål, og hvert besøg har et udfald. Udfaldet (køber, forlader, kigger etc) sker på baggrund af et fordi, som kan være for høj pris, langsom page load, hurtig levering m.fl.

Før du får værdi ud af dine data, skal du have en datastruktur, selvom hjemmesidebesøg er ustrukturerede.

 

Jacob Kildebogaard – Live Analytics optimering

Jacob gav en imponerende LIVE gennemgang af  forskellige deltageres Analytics data. Han viste hvordan, du fra starten skal gribe Analytics og data an. De simple analyser viser mere, end du tror, og det fik vi set ved selvsyn.

 

Hans Henrik H. Heming – Fra kælder til salg i 90 lande

Vækst, growth hacking og optimering – Det hænger sammen og handler alt sammen om at levere bedre resultater. Hans Henrik fortalte sin kick ass historie om, hvordan Earlabs med SwimEars og SurfEars. Fra opstart til at have opnået kendis effekt på DR1 i Løvens Hule med den største investering til dato.

 

Tool time – Smarte tools til konverteringsoptimering

Til Conversionboost blev flere spændende tools præsenteret, og disse bliver interessante i 2017:

Smart Notifications – Gør automatisk besøgende til kunder med overbevisende beskeder til brugeren på din hjemmeside

TestLab – Brugertest dine mockups, prototyper, billeder eller app og få feedback fra virkelige testpersoner

SITEGAINER – Næste generations A/B test- og CRO-platform

mouseflow – Se dine besøgendes adfærd med heatmaps, funnels, analytics og feedback fra brugerne selv.

 

Herunder kan du alle tweets fra deltagere på konferencen


Ændring af brugerinterfacet i Google Analytics

 

Google har foretaget en del ændringer af brugerfladen som samler flere genveje i venstremenuen.

Skal man se sine tilpassede rapporter er de nu samlet under ’Tilpasning’ sammen med betjeningspaneler (dashboards for os der foretrækker engelsk).

Administrator er også blevet placeret i menuen i bunden hvilket de fleste der sidder med opsætning af analytics konti lige skal vende sig til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt virker det som en forbedring og vil give mere plads til data da den gamle topmenu nu er helt fjernet.

Gamle topbar:

 

 

 

Den nye topbar:

Black Friday kan give dig røde tal

black-fridayBlack Friday er blevet meget populært og har også vundet indpas hos de danske forbrugere. Det betyder at der vil ske en hel masse på nettet den 25. november og i dagene op til.

Nu kan det være at du sælger supertankere og derfor ikke rigtig bliver direkte berørt af Black Friday, men for langt de fleste som kører AdWords kan det have en negativ effekt, hvis man ikke tænker sig om.

Google AdWords er baseret på et auktionssystem, og prisen på et klik er baseret på, hvor mange der ønsker at være tilstede med en annonce, når der søges på bestemte ord. Det vil presse prisen kraftigt op på mange søgeord, når et hav af annoncører vælger at byde ind i en meget kort periode.

Black Friday er ikke kun for privat personer

Sidste år så man flere firmaer byde ind med b2b Black Friday tilbud, hvilket gav særlige tilbud på telefoniløsninger, kurser, software, kontormøbler m.m. Det gjorde at rigtig mange søgeord fik meget høje klikpriser og en dertilhørende dårligere ROI. Så du skal være opmærksom på, om dine konkurrenter kan finde på at gå ud med særlige Black Friday tilbud og dermed gør dine søgeord endnu dyrere.

Hvis du har en webshop, bør du kraftigt overveje din AdWords strategi i de dage. Der vil være mange shopping tilbud og hvis du ikke har særlige tilbud klar, vil du måske blive ramt af:

  • Lavere konverteringsrate på grund af konkurrencen
  • Mindre trafik fordi de andre lægger et større pres
  • En mindre ordrestørrelse på grund af rabat

Gør din AdWords konto klar til Black Friday

Der er en lang række tiltag, du kan iværksætte op til store begivenheder som Black Friday.

  • Du kan helt hårdt vælge at pause dine kampagner og derved helt undgå at ryge med i slipstrømmen på denne hype, hvilket dog kan være et lidt hårdt tiltag.
  • Du kan også vælge at arbejde med negative søgeord, så du tilføjer ord som “Black Friday” – “Tilbud” – “Særtilbud”.

Men vigtigst af alt er, at du har styr på din budstrategi, så det ikke løber løbsk, men omvendt kan du også risikere at dine salgstal og ROI kan blive påvirket af en dårlig performance på dine kampagner.

Hvis du er i tvivl om hvilke tiltag du skal iværksætte, så tag en snak med din AdWords konsulent.

Andre store begivenheder kan også rykke ved din AdWords konto

Nu er det ikke kun Black Friday, der kan flytte rundt på dine søgeord, men eksempelvis et valg eller store sportsbegivenheder.

Nu er der flere rejsebureauer, der gerne vil sælge rejser til USA og for dem er det interessant at notere sig, at der aldrig har været så mange der har søgt på ordet USA i Danmark ifølge Google Trends.

USA interesse ifølge Google trends

USA interesse ifølge Google trends – bemærk det sidste peak

Det skyldes naturligvis valget og dem der søger på ordet USA har næppe en ændret købsadfærd, men det påvirker alligevel CTR på dine søgeord.

Så generelt skal man være opmærksom på hvad der sker rundt omkring sig i forhold til søgninger, det kan have stor afsmitning på din AdWords performance.

Webjuice opruster med to nye medarbejdere

I dag den 1. november har vi to nye folk i folden hos Webjuice, Karsten Nygaard og Sara Holst Andersen.

img_20161101_093413

Karsten Nygaard starter som Chef for digital rådgivning hos Webjuice. Han kommer fra en stilling som Chief Digital Officer hos IIH Nordic og er klar til at bringe sine stærke digitale kompetencer i spil hos Webjuice.

Hvem er Karsten?

Nogle vil måske genkende tilnavnet “Strategen”. År tilbage var Karsten selvstændig SEO konsulent under tilnavnet Strategen og har således været en del af branchen fra mange år tilbage. Efterfølgende har Karsten været SEO chef samt CDO hos IIH Nordic.

Karsten har stor erfaring med digital strategi og langt de fleste af områderne indenfor online optimering så som SEO, Analytics og online forretningsoptimering.

Ny stilling i Webjuice – chef for digital rådgivning

Hos Webjuice.dk er Karsten nu Chef for Digital Rådgivning. En ny rolle i Webjuice, som matcher Karstens profil, samtidig med at den viser hvordan Webjuice har udviklet sig de seneste år til at favne bredere end blot “AdWords” og “SEO”.

Webjuice blev stiftet for 5 år siden og har oplevet en stor vækst. Vi er gået fra 2 til 15 mand, og for en måned siden modtog vi vores første Gazelle pris. Vi fokuserer ikke specifikt på kanalen, men på den samlede brugerrejse, og favner derfor bredt og holistisk, så virksomhedernes målsætninger nås.

”Vi oplever et stigende behov for en 360 graders data dreven tilgang til online marketing, hvilket gør at vi har været på udkig efter en profil, der kan løfte vores kunders forretning yderligere. Vi er super glade for at Karsten har valgt Webjuice og være en del af den videre rejse”.

Karsten bliver en del af ledelsen i Webjuice.dk, der derudover består af stifterne Søren Riisager og Jacob Kildebogaard.

Sara starter som SEO Koordinator

Der er godt gang i vores SEO aktiviteter og opgaver så der oprustes med endnu en medarbejder i afdelingen. Sara har masser af erfaring med SEO og kommer fra en SEO-stilling i DanaWeb. Hun får en vigtig rolle i vores outreach SEO arbejde og vi glæder os over at have hende med ombord.

JEK_4006

 

Webjuice nomineret til Premier Partner Awards

Det er med stor begejstring at vi kan fortælle at vi er kommet med i slutrunden til Premier Partner Awards hos Google. We made it to the shortlist!

Google Premier Partner

Google vil gerne belønne de dygtige Google Premier Partnere, og har derfor arrangeret Award show 5. december. Der er 5 kategorier man kan indstilles til:

  • Search
  • Display
  • Mobile
  • Video / Youtube
  • Shopping

Derudover er der tre ekstra priser:

  • Highest Customer satisfaction
  • Best client story
  • Outstanding Premier Partner Performance

Der er kun ca 150 bureauer indstillet til en pris, alt i alt, og her snakker vi fra EMEA, dvs. Europa, mellemøsten og afrika.

Som det eneste danske bureau er Webjuice.dk indstillet til en Video Performance Award, hvor der blot er 5 bureauer i alt, der havde lavet så gode resultater at de blev nomineret. Premier Partner Awards sitet fortæller mere om detaljerne... Hvis du vil følge med på sociale medier kan du følge #gpaccelerate

Brug af nye formater på intelligent måde

Og hvorfor er vi så kommet så langt? Casen er klar: Vi formåede at løfte Jensens Bøfhus ekstremt på en veludført kampagne.

jensens-case

En kombination af intelligent timet kampagne, den rette målgruppe og det rette brug af mediet sikrede super resultater for Jensens Bøfhus. Vi brugte det nye Youtube format kaldet Youtube Bumper Ads og opnåede 12% stigning i Brand awareness samt 67% stigning i brandsøgninger. For et stærkt dansk brand er det et imponerende resultat. Du kan læse hele casen her.

Vi er ikke blot selv tilfredse over resultaterne. Kunden er sjovt nok også glad og nu viser Google også at de anerkender vores kompetencer i det relativt nye felt med Youtube, og hvordan vi med vores datadrevne tilgang og rette brug af mediet leverer resultater for investeringen.

 

Google shopping rykker nærmere

 

Google shopping rykker nærmere

Det er ikke synderligt synligt, men vi oplever flere og flere søgeresultater, hvor det er muligt at finde et faneblad 100% dedikeret til shopping – på google.dk hedder den dog “Indkøb”

Klikker man på fanebladet finder du shoppingannoncer med lidt flere muligheder end man finder i de shoppingannoncer, vi er vant til at se.

1

På nogle søgninger kan den dog stadig gemme sig lidt, og man skal lige gennem en drop down:

3

Sorteringsmuligheder:

Ude i venstre side er der oprettet et filter, hvor man kan sortere på priser eller sælger.

Vi kan se at den pr. default viser 5 sælgere – med mulighed for at udvide for at se flere.

Vi kender ikke helt kriterierne for at være blandt de 5, men mon ikke det sorteres ud fra mængden af produkter, kvalitet af feedet og relevans i forhold til produktsøgningen.

sortering-shopping

 

Pricerunner konceptet:

Er I flere butikker der har de samme varer bliver det vist i oversigten – her kan man se at der er 3 butikker der har denne sko.

flere-butikker

Når man klikker så åbner der et større vindue, hvor “pricerunner konceptet” introduceres. man kan nu sammenligne de tre butikkers priser og se ratings/reviews på de enkelte butikker.

pricerunner-koncept

Disse reviews hives ind fra Trustpilot i Danmark – For at få anmeldelser skriver Google selv at der skal være minimum 150 indenfor seneste 12 måneder og minimum 3,5 på en 1-5 skala.

 

Hvad skal du gøre nu?

  • Du skal selvfølgelig være tilstede på shopping.
  • Du skal sikre dig det bedst mulige optimeret feed.
  • Du skal berige dit feed med alle tænkelige attributter – Det kunne fx. se ud til at det nye krav om EAN-numre i dit feed, er med til at sikre Google viser de rette produkter, når de sammenligner.
  • Så tjek dit feed og giv det lidt kærlighed – konkurrencen øges og det kræver mere og mere at være med helt fremme.

 

Premier Google Partner – Webjuice er klar til at hjælpe!

Vi gør os umage og det belønnes af Google!

Google har lagt et ekstra lag ovenpå det kendte Partners Program. Nu har de samlet en række af de Adwords bureauer i Danmark, der performer bedst og hævet dem fra at være Google Partners til at være Premier Partners.

Dette betyder at Google har vurderet arbejdet med vores kunder og vores faglige niveau så højt at vi kommer op i den bedste gruppe af bureauer – og det er vi hos Webjuice A/S selvfølgelig utrolig stolte af.

Vi vandt en pris sidste år, hvor de to partnere i Webjuice A/S var inviteret til San Fransico og i år bliver vi så belønnet med denne udemærkelse.

 

Det mener vi i Webjuice A/S er fuld fortjent.

Vi har alle de certificeringer i Adwords der kræves samtidig med at vi håndterer store Adwords konti indenlands og udenlands, der iblandt et meget stort og respekteret brand, der bruger Youtube i stort internationalt format.

Vi var tidligere også helt i front med “shoppingannoncer i Youtube” og har pt. også en kunde, der er whitelistet til de helt nye Expanded Ads som Google netop har lanceret.

Ambition

Vores viden gavner kunderne

Som kunde hos Webjuice A/S er der god grund til at glæde sig over den store passion og faglighed i Adwords teamet. Vi holder os up to date og sikrer at vores kunder får gavn af de nye tiltag, der giver værdi for netop dit site. Det er også en del af det der vurderes for at blive Premier Google Partner.

Jacob Kildebogaard har også skrevet en bog om Adwords, så du kan få ydeligere input til dit arbejde med din konto, hvis du selv vil have fingerne i dejen. Du kan se mere om bogen her.

 

Vi glæder os til fremtiden med Adwords arbejde og vores gode samarbejde med Google. Det bliver spændende for alle!

 

Vi følger naturligvis Googles politik vedrørende tredjeparter, som kan læses her

 

 

 

GTIN krav til Google Shopping Feed

 

Google stiller nye krav til dit shopping feed

Google udmelding om GTIN krav

Global Trade Item Number

Som det fremgår af billedet, så rammer kravet om GTIN nummer i dit Google shopping feed, Danmark i 2017.

De første afviste produkter vil kunne ses fra den 14. februar 2017.

 

Hvad er Global Trade Item Number?

GTIN numre er det vi oftest forbinder med stregkoder.

 

GTIN stregkode

GTIN stregkoden er også kendt som et EAN nummer (tidligere European Article Number – nu ændret til International Article Number  men EAN forkortelsen bevares).

Alle offentlige virksomheder har også et EAN nummer, som bruges til identifikation i regnskabssammenhænge.

Virksomheder bruger det altså, for at kunne identificere de enkelte produkter og produktvarianter.

Google vil gerne tilføje GTIN numre i feedet, da de så 100% kan identificere de enkelte produkter og sikre, at de viser de rette produkter, når folk søger.

Google har skrevet mere om unikke produkt id’er i deres Shopping feed hjælpesektion

 

Du skal igang med at berige dit shopping feed!

 

Attributen Gtin

Din leverandør burde kunne give dig de nødvendige GTIN/EAN koder, så du efterfølgende kan tilføje dem.

 

Hvis du er Dandomain kunde

Vi har kontaktet Dandomain, for at høre hvordan de forholdt sig til GTIN koderne i deres feed og det viser sig at man kan tilføje disse under hvert produkt (Du kan se på billedet, hvor du finder feltet).

GTIN dandomain shopping feed

 

Hvornår skal du ikke bruge GTIN koder

Der er undtagelser for kravet om GTIN koderne:

  • Specialfremstillede varer – som fx kunst, specialfremstillet tøj
    Antikviteter – varer der er produceret før man indførte GTIN (1970)
    Eget brand – Hvis du sælger produkter du selv har fremstillet

 

Hvad med din platform?

Efterhånden, som vi bliver klogere på de forskellige platforme, så vil vi opdatere dette indlæg.

Nyt annonceformat i Google AdWords

Screen Shot 2016-04-20 at 09.54.07

Google tester nyt annonceformat

Google har det sidste stykke tid testet et nyt annonceformat, designet for en verden der lever online. Vidste du at vi i gennemsnit tjekker vores mobil 150 gange om dagen?  At 50 % af alle søgninger nu kommer fra mobil? At dine kunder mest sandsynlig researcher på mobil og handler på desktop?

Google Performance Summit blev der i tirsdags afsløret en række nye produkter og visioner, hvor mange af dem naturligt nok drejer sig om vores nye bedste ven, mobilen. En af disse afsløringerne var de udvidede tekstannoncer.

Hvad sker der, i praksis?

Der hvor vi tidligere var begrænset til en overskrift der ikke måtte overskride 25 tegn, får vi nu to separate overskrifter, som hver især kan indeholde op til 30 tegn.  Aldrig mere skal vi bande og svovle over at vores perfekte overskrift viser sig at indeholde 26 tegn! Det i sig selv er jo en fantastisk nyhed, men det stopper ikke der. De to beskrivelsesfelter på 2 gange 35 tegn bliver nu slået sammen, og udvidet til hele 80 tegn.

Display URL’en er historie. Nu vil den automatisk trækkes ud fra din URL for at sikre nøjagtighed. Til gengæld får vi to nye 15-tegns felter, hvor vi kan skræddersy en relevant sti.

Screen Shot 2016-04-20 at 09.58.34

Det nye format er den største forandring, der er sket med tekstannoncerne, siden AdWords så dagens lys i oktober 2000.  Forandringen kommer i kølvandet af at Google fjernet annoncerne til højre for søgeresultaterne tidligere i år. De nye annoncer vil minde mere om de organiske resultater, og være med til at skabe en bedre brugeroplevelse på tværs af alle enheder.

Hvad betyder det for dig som annoncør?

Det nye format vil give dine kampagner en væsentligt forbedret ydeevne. Du vil få et større kreativt råderum og 50 % mere plads til at fortælle om dine produkter eller tjenester før brugeren klikker. Tidlige tests viser at CTR kan stige med op til 20 %, sammenlignet med dine eksisterende annoncer. Det vil blive nemmere at fange forbrugeren on-the-go, fordi annoncerne er designet for at maksimere din tilstedeværelse på mobile søgeresultater.

Det nye format forventes at være tilgængelig for alle annoncører senere i år. Webjuice beta-tester, og vi glæder os til at dele vores erfaringer hen over sommeren.

 

Vil du også elskes af Google?

Vil du også elskes af Google?

Tjek SEO-Bossens tool – og få Googles kærlighed at føle

Rebutter.me_Elsk mig, Google

Er du gammel i gårde, når det handler om SEO, kender du sikkert værktøjet Rebutter.me, og er du ny ud i kunsten at søgemaskineoptimere dine tekster eller bare løbet tør for gode idéer til relevant indhold på sitet, vil du slet ikke være foruden netop dette værktøj.

For når det handler om at opnå Googles kærlighed, går den lige vej gennem Rebutter.me, og her på det seneste har SEO-Bossen været i fuld sving med at optimere, så vejen dertil tager endnu kortere tid. Rebutter.me har fået et mærkbart boost på hastigheden – det siges, at det nu arbejder 50 gange hurtigere end før – og derudover går toolet nu også ud over alle grænser.

 

Rebutter.me_Google, will you love me

Lidt om Googles kærlighed

”Googles kærlighed” lyder måske som store ord, men ikke desto mindre er det jo det, det hele handler om, når du lægger en masse tid og penge i dit SEO-arbejde: Google skal elske dit website. Meget længere er den ikke.

Og når det kommer til Googles kærlighed, adskiller den sig ikke så meget fra den, som du selv og din (tilkommende) udkårne navigerer efter; en flot facade tiltrækker sig opmærksomhed, men uden indhold – og vel at mærke indhold med substans – går interessen hurtigt fløjten. Du kender oplevelsen, du kender følelsen ”been there, done that”, det var en nitte, du går ikke ned ad den vej igen – og det gør Google heller ikke!

Men hvordan er det så lige, at Googles kærlighed hænger sammen med Rebutter.me…?

Jo, Rebutter.me er en ”Online Question Generator”, et letanvendeligt, super effektivt og helt gratis værktøj som du kan bruge, når du vil finde alt om, hvad folk søger efter, når de søger svar på spørgsmål, der knytter sig til et givent (søge)ord. Og svaret på, hvad du skal bruge sådan en stak spørgsmål til, ligger lige for: Svaret ligger i spørgsmålene!

For når du bruger generatoren, får du ikke blot serveret en masse spørgsmål, som folk stiller på nettet, men masser af indsigt i, hvad det er, der optager brugerne:

Du får dyrebare indsigter, som du kan bruge til at lave landingssider, der besvarer spørgsmålene, landingssider, som Google vil elske dig for, landingssider, der gør brugerne til dine kunder!

Rebutter.me_Få Googles kærlighed via Rebutter.me

Sådan får du Googles kærlighed via Rebutter.me

  • Når du taster dit søgeord ind i Rebutter.me, henter og samler toolet alle de spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med (søge)ordet på Google.
  • Når Rebutter.me er færdig med at hente spørgsmål, udvælger du dem, der er relevante for det, dit website handler om, og downloader dem – ganske gratis!
  • Herefter går du i gang med at skrive. Husk, at du ikke skal stille spørgsmålene i dine tekster, men besvare dem! Brug tid på research og uddybende forklaringer – giv Google og de besøgende i pose og sæk!
  • Og vil du virkelig have kærligheden at føle på nettet, så benyt dig af opskriften på, hvordan du skaber content, der giver dig de ”lange klik”, som Google elsker. Du finder den lige her, i vores indlæg om SEO 2016

Rebutter.me_Lieb mich

Den, der smører godt, kører godt – også ud over de danske grænser!

Hos Webjuice.dk er der ingen grænser for gavmildheden, så her til sidst smører vi lige lidt ekstra på…

For hvor der smøres godt køres godt, og hvis du allerede har smurt din online business så godt, at du er i færd med at køre den ud på flere markeder end det danske, vil du via et besøg på Rebutter.me hurtigt være endnu bedre kørende.

Som nævnt i starten af dette indlæg har SEO-Bossen, Søren Riisager, nemlig netop smurt maskineriet på online toolet, så det nu er helt oppe i omdrejninger og optimeret til at give dig Googles kærlighed på hele fem sprog! Tjek det ud og brug løs…

Det er Rebutter.me
Det er gratis
– og du kan blive rig af at bruge det!  😉 

Rebutter.me Google

OBS:

Bruger du jævnligt Rebutter.me eller har du netop benyttet dig af toolet til dit content for første gang? Har du ris, ros eller andet om Rebutter.me, som du vil dele med generatorens far, Søren Riisager, vil vi meget gerne høre fra dig. Så feel free og benyt dig af kommentarfeltet nedenfor.