1. Forside
  2. /
  3. Indlæg
  4. /
  5. SEO-tekster der formidler...

SEO-tekster der formidler og styrker dine budskaber

I Ambition arbejder vi passioneret med at omsætte data til god forretning på tværs af medier og kanaler. Vores ambition er at få din digitale forretning til at stå stærkest muligt – og vores SEO-tekster og arbejde med content giver de optimale forudsætninger for, at vi sammen kan realisere dette.

06.09.19

“SEO-tekster” har en negativ klang for mange, der beskæftiger sig med SEO, da det indikerer mekaniske og unaturlige tekster, som er skrevet til Google – fremfor brugerne.

Sådan arbejder vi ikke her i Ambition. Vores SEO-tekster formidler din forretnings budskaber til din målgruppe på en naturlig måde – så det i sidste ende leder til konverteringer.

Intelligent brug af data og forståelse for vores kunders forretning omslutter alt, hvad Ambition gør inden for vores arbejde med SEO og herunder SEO-tekster og content.

Vores ambition er at være de bedste til at udnytte data og indsigter i Danmark, og vi er prisbelønnet for at være det bedste digitale bureau i Danmark til at skabe resultater.

Vi kan også hjælpe din virksomhed med at blive den ultimative vinder i markedet.

Content der styrker din forretning

Teamet i Ambition er blandt Danmarks mest kompetente, når det kommer til udformning af SEO-tekster og content.

I MyImage 2020 blev vi kåret som:

#1 til at skabe resultater
#1 til at analysere og anvende data
#3 til at anvende den seneste digitale viden

Vi kan hjælpe dig med at udforme SEO-tekster og content, der møder din målgruppe i øjenhøjde – så det giver de optimale forudsætninger for at nå dine forretningsmål.

Hvad er content?

I Ambition omtaler vi content som værende alt det indhold, brugerne bliver præsenteret for, når de lander på din hjemmeside.

En god hjemmeside med godt content generer typisk flere kunder i forretningen end en dårlig hjemmeside.

I overført betydning kan I sammenligne godt content på din hjemmeside med en dygtig sælger.

I SEO-kontekst er Ambitions opgave nemlig at optimere hjemmesidens content på en måde, så den formår at vække målgruppens interesse – og herefter lede dem til at konvertere.

Godt content kan derfor potentielt indbringe dig den højeste ROI (Return On Investment).

Det kan være alt fra:

  • (SEO)-tekster
  • Billeder
  • Videoer

Hvad er en god SEO-tekst?

En god SEO-tekst handler blandt andet om at gøre klart over for Google, hvad din hjemmeside handler om.

Derudover handler det i høj grad om at indfri alle de behov, dine potentielle kunder i Google måtte have.

Gør vi dét, vil hjemmesiden højst sandsynligt få gode placeringer i Google på de søgeforespørgsler, dine potentielle kunder har.

De bedste SEO-tekster i branchen

Vi sætter en stor ære i at udforme de bedste hjemmesidetekster for vores kunder.

Vi tør sågar postulere, at vores SEO-tekster hører til i den absolutte superliga.

Vores erfaring spænder bredt, og vi arbejder med et hav af forskellige brancher hver eneste dag.

Alle hjemmesideteksterne udarbejdes i tæt samarbejde med dig, så værdierne for din forretning altid afspejles i teksterne.

I det følgende løfter vi sløret for noget af det arbejde, der ligger i at udforme optimalt indhold (content) på hjemmesider.

Sådan gør SEO-tekstforfatterne i Ambition

Inden vi går i gang med at udforme content til din hjemmeside, skal vi først være klar over, hvad dine potentielle kunder leder efter, når de søger på Google.

Sådan gør vi

Efter en dialog om din forretning og en gennemarbejdet søgeordsanalyse står vi tilbage med en søgeordsliste.

Det er denne, der giver os indsigt i, hvilke søgeord (produkter og ydelser), dine potentielle kunder efterspørger i Google – og som derfor skal afspejle sig i din hjemmesides content.

Først når søgeordsanalysen er på plads, kan vi gå i gang med at udforme SEO-teksterne til din hjemmeside.

Vores SEO-tekstforfattere er opdaterede inden for den nyeste viden om journalistisk formidling og SEO-tekstforfatning.

Vi sørger for løbende at uddanne vores medarbejdere, så deres indsigt i feltet altid er up-to-date.

SEO-tekstforfatterne i Ambition har derfor de bedste forudsætninger for:

  • At formidle til Google hvad din hjemmeside handler om
  • At skrive tekster, der møder din målgruppe i øjenhøjde
  • At skrive tekster, der opnår gode placeringer og øger relevant trafik
  • At skrive tekster, der konverterer

SEO-tekster til Google – OG brugerne!

SEO-tekster handler om at imødekomme to interessenter: Google og brugerne.

Hjemmesidetekster kan derfor ikke skrives på præcis samme måde, som tekster i trykte medier.

Det skyldes, at hjemmesidetekster også skal læses af en søgemaskine – Google.

Lad os uddybe…

Google er en søgemaskine. En søgemaskine, der bruger formler (algoritmer) til at udregne, hvilke hjemmesider, der skal rangere øverst i søgeresultaterne.

De opdaterer deres algoritme mere end 3.000 gange om året (i større eller mindre omfang). I takt med at Googles algoritmer udvikles, arbejdes der i mindre grad med SEO-tekster med henblik på at tilgodese søgemaskiner. I dag skrives teksterne i højere grad til brugerne.

Forstå algoritmen

Ved hjælp af algoritmer kan Google sikre, at deres brugere får vist de bedste og mest relevante hjemmesider i søgeresultaterne – hjemmesider, der indfrier deres behov og svarer på det, de søgte efter.

Brugbare resultater kan have mange former. Algoritmen serverer derfor også indholdet på en måde, så brugerne i dag får svaret hurtigt og fyldestgørende. Hvis en bruger eksempelvis søger efter en vejrudsigt, er brugeren interesseret i se vejrudsigten på søgeresultatsiden – og ikke bare links til websites med vejrudsigter. Hjemmesidetekster adskiller sig derfor fra offline tekster på den måde, at hjemmesidetekster både skal læses af (og tilgodese) Googles algoritme – og brugerne.

Vores tekstforfattere er uddannede til at have denne ekstra dimension for øje, når de skriver SEO-tekster til din hjemmeside.

I Ambition brænder vi for at udforme content, der imødekommer begge parter. I tider, hvor machine learning og NLP fylder mere og mere, skal der dog arbejdes med tekster på en måde, så Googles behov og brugernes behov flyder mere og mere sammen.

Teksterne i Ambition skrives på en naturlig måde således, at de ikke fremstår mekaniske eller unaturlige. Unaturlige SEO-tekster, der på overdreven vis inddrager søgeord, tolker Googles algoritme som et forsøg på manipulation – og det gavner på ingen måde resultatet.

For at sikre, at hele verden fortsat vil foretrække at bruge Google (fremfor eksempelvis Yahoo eller Bing), skal Google formå at vise de bedst mulige hjemmesider for brugerne. Algoritmen skal sikre dette. Vores SEO-tekstforfattere ser ikke opdateringer af algoritmen som en hæmsko. Vi ser modsat mulighederne, som opdateringer bringer med sig.

Hvordan skriver vi til Google?

Vi arbejder professionelt med SEO-tekster, og vi er specialister, når det kommer til at forstå Googles algoritmer, der løbende opdateres.

Derfor er vi i stand til at bringe dine tekster til tops i Googles indeks.

I Ambition arbejder vi ud fra den præmis, at Google er en søgemaskine, der består af robotter (Google-botter), som hver dag crawler alverdens hjemmesider.

Google-botterne vurderer kvaliteten af hjemmesiderne.

De kvitterer med gode placeringer, hvis din hjemmesides content vurderes som værende det bedste til at indfri brugerens søgeforespørgsel.

Vi arbejder derfor med content på en måde, så det indfrier Googles guidelines.

Vores SEO-tekstforfatteres opgave er at gøre det bedre end dine konkurrenter – så DU bliver vinderen i markedet.

Google skriver selv, at algoritmerne er udviklet til at hjælpe med at sortere i indhold ved at gennemgå hundrede milliarder websider i deres søgeindeks for at finde relevante og nyttige resultater på en brøkdel af et sekund.

Nye tider betyder nye SEO-tekster

Selvom SEO-tekster har en ekstra dimension, der betyder, at de ikke fuldt kan sidestilles med offline-tekster, minder de to former for content som bekendt mere og mere om hinanden.

SEO-tekster bør ikke være lige så ”mekaniske” som tidligere, og det er sværere og sværere at spotte forskellen. Det er nemlig ikke (længere) gavnligt at manipulere med Google-botterne ved at få dem til at tro, at content er bedre, end det reelt set er.

Det skyldes, at algoritmen bliver mere og mere avanceret. Blandt andet algoritmeopdateringer som BERT har ændret måden, Google tolker søgeforespørgsler. Googles sidste ønske er, at dårlige hjemmesider kan manipulere sig til gode placeringer i søgeresultaterne.

Vi forsøger ikke at manipulere Google

Derfor kan SEO-tekstforfattere ikke opnå topplaceringer ved at indskrive de vigtigste søgeord fra søgeordsanalysen 1000 gange på en hjemmeside.

Det gjorde SEO-tekstforfattere tidligere i den tro, at Google så ville formode, at hjemmesiden behandler søgeordet flest gange – og derfor også bedst.

Google er ganske enkelt blevet for skarpe til, at man kan manipulere med dem. Derudover er de også blevet bedre til at tolke synonymer og naturligt sprog (NLP).

Google skriver selv, at det tog over fem år at udvikle systemet. Systemet forbedrer søgeresultaterne markant i over 30 procent af søgninger på alle sprog.

Konklusionen her er, at SEO-tekstforfattere i højere grad skal skrive SEO-tekster til brugerne.

Hvordan skriver vi til brugerne?

Skal dine SEO-tekster være blandt dem, der kommer frem øverst, skal vi skrive dem, så de matcher dét, målgruppen indtaster i søgemaskinen. Vi har både øje for user intend og brugerens stadie på købsrejsen (see, think, do, care).

Skal dine tekster konvertere og skabe værdi, er det vigtigt, at vi har din forretning in mente.

Inden vi skriver SEO-teksterne, afklarer vi derfor sammen, hvad det er for brugere, du ønsker at nå ud til.

Vi taler også om, hvad du vil have dem til at gøre, når først de lander på siden.

På den måde formår vi at skrive teksterne, så der er synergi mellem indfrielse af målgruppens behov og dine målsætninger for forretningen.

Et tip: Bucket Brigades

En måde, hvorpå man kan fastholde din målgruppe på hjemmesiden, er ved hjælp af såkaldte ”Bucket Brigades”.

Bucket Brigades handler i bund og grund om at skabe ”broer” mellem afsnittene i dine webtekster.

Bucket Brigades fremgår som regel som små appetitvækkere, der er markeret med fed. En Bucket Brigade er ikke en decideret overskrift.

Målet med Bucket Brigades er, at din målgruppe får lyst til at læse endnu mere om dine produkter og ydelser.

Brugeradfærd

Selvom hjemmesidetekster i højere grad minder om dem, vi læser offline, er der stadig nogle aspekter, vores SEO-tekstforfattere har for øje, når de udformer webtekster til vores kunder.

De har blandt andet brugeradfærden for øje.

I Ambition arbejder vi professionelt med det sigte, at din målgruppe fastholdes på siden.

Jo mere tekst brugerne læser, jo større er sandsynligheden nemlig også for, at teksten kan få dem overbevist om, at du er i stand til at indfri deres behov.

Negativ brugeradfærd kan være, at brugerne lynhurtigt klikker sig ud af din hjemmeside og i stedet går tilbage til søgemaskinen for at finde bedre alternativer.

Derfor udformer tekstforfatterne i Ambition SEO-teksterne, så de formår at besvare lige præcis dét, dine potentielle kunder efterspørger i Google.

SEO-teksterne er informative, faktuelle og spændende at læse. Derudover skrives SEO-teksterne på en måde, så de er lette at læse fra mobile enheder.

Sådanne tekster danner det bedste udgangspunkt for glade besøgende og flere kunder.

On page SEO

Hvad er on page SEO?

On page SEO er en overordnet betegnelse af arbejdet med optimering af content på en hjemmeside (herunder også tekster).

For at imødekomme Googles guidelines arbejder vi med flere elementer, der går under “on page SEO”.

Disse elementer handler om at gøre det så let som muligt for Google at forstå indholdet (content) på din hjemmeside.

Vi løfter nu sløret for, hvordan vi bærer os ad.

  • Metadata og andre tags
  • Hjemmesidetekster
  • Billeder & Videoer

Step 1: Metadata & andre tags

Noget af det, der blandt andet skiller offline-tekster fra SEO-tekster er, at der ved SEO-tekster udfyldes såkaldte metadata og andre tags i HTML.

Udfyldes disse, er det lettere for Google at afkode din hjemmesides indhold.

Hvis Google ikke forstår, hvad din hjemmeside handler om, har de ikke en ærlig chance for at vise den, når din målgruppe søger efter dig. Metadata er derfor et af de elementer, som vores SEO-tekstforfattere udfylder for, at Googles robotter kan afkode, hvad din side handler om.

Som vi nævnte tidligere, er dette (og en positiv brugeradfærd) i bund og grund essensen af arbejdet med on page SEO.

Sådan gør vi

Her på siden vil vi gennemgå, hvordan vi i Ambition arbejder vi med følgende:

  • Sidetitel (Title tag / Page title / Meta title)
  • Metabeskrivelse (Meta description)
  • Alt-tags (Alt-tekst)
  • H-tags (Headlines)

Bonusinfo

Du kan se alle fire elementer i HTML-koden. HTML (hyper text markup language) er et opmærkningssprog, der definerer indhold på hjemmesider, så browsere (eksempelvis Google Chrome, Safari og Firefox) kan vise indholdet i en fælles formatering ud fra de opmærkninger, der er angivet.

Det er dermed et fælles kodesprog for browsere, der med markeringer angiver overskrifter, billeder, afsnit, bullets og meget mere.

Content kan tildeles funktioner, farver mv. i blandt andet CSS, PHP og JavaScript.

Du kan læse mere om HTML og teknisk SEO her.

Vi vil nu gennemgå, hvordan vi i Ambition arbejder med de fire områder.

1. Sidetitel (Title tag)

Sidetitlen er noget af det første, Google-botterne aflæser, når de kommer forbi en side.

Det er én af årsagerne til, at sidetitlen er så væsentlig for vores SEO-tekstforfattere at arbejde med.

Udover at sidetitlen screenes af Google som noget af det første, er sidetitlen også vigtig i forhold til brugeradfærden.

Det er nemlig sidetitlen, der blandt andet udgør den blå tekst, som fremkommer i søgeresultaterne.

Hvorfor er sidetitlen vigtig for din forretning?

Du kan jo spørge dig selv, hvad der gør, at du klikker på ét søgeresultat  fremfor et andet. Måske kan du nikke genkendende til, at den blå tekst (sidetitlen) er én af de afgørende faktorer. Sidetitlen er dermed én af de måder, hvorpå vi kan påvirke dine potentielle kunder til netop at klikke på dit søgeresultat. Derfor udformer vores SEO-tekstforfattere en sidetitel, der indbyder til klik.

En sådan sidetitel indeholder netop de keywords eller fraser, som vi sammen har set i søgeordsanalysen, dine potentielle kunder anvender, når de bruger Googles søgemaskine.

Sidetitlen fremgår desuden i fanen øverst i din browser.

Dette er de gyldne sidetitel-retningslinjer i Ambition

Vi arbejder ud fra en lang række forskellige forudsætninger, når vi udformer sidetitler.

Vi indtænker Googles guidelines, når vi skriver sidetitler. Generelt skal vi forsøge at sætte os i din målgruppes sted: Hvad vil de søge på i Google? Hvad kan vi skrive i sidetitlen for at få dem til at klikke?

Brug dette tool, når du skriver sidetitler.

Nogle af de gyldne sidetitel-guidelines i Ambition er:

  • Alle sider skal have en unik sidetitel
  • Sidetitlen skal være beskrivende og kortfattet
  • Sidetitlerne skal forberede brugerne på, hvad de kan forvente
  • Sidetitlen skal indeholde det/de vigtigste keywords først
  • Det unikke for den pågældende side skal stå først
  • Sidetitlen skal indbyde til klik ved at indeholde CTA i sætninger
  • Sidetitlen skal indeholde dine USP’er
  • Sidetitlen skal skille sig ud og skabe blikfang (Brug gerne tegn)
  • Sidetitlen skal ikke overgå de maksimale pixels

Undgå dårlige sidetitler:

  • Undgå at sidetitlen er overlappende eller identisk med en anden sidetitel
  • Ofte bør du ikke bruge den dyrbare plads i sidetitlen på dit brandnavn
  • Undgå keywordstuffing
  • Sidetitlen skal ikke overgå de maksimale antal pixels
  • Sidetitlen skal ikke være for kort

En for lang sidetitel bliver afkortet af Google

Det skyldes, at Google jo er nødt til kunne kontrollere, hvor meget plads hvert søgeresultat må have.

En sidetitel, der er afkortet, kan mindske CTR (Click Through Rate, hvor mange der klikker). Derfor forsøger vi at holde os til de maksimale pixels.

I sådanne tilfælde, kan vi risikere, at:

  • Sidetitlen enten ikke giver mening
  • Sidetitlen ikke giver nyttig information
  • Sidetitlen ikke indbyder til klik
  • Sidetitlen afkortes den med “(…)” – se eksempel

Hvis vi ikke udfylder en sidetitel, vil Google udfylde en for os.

Selvom Google bliver bedre og bedre til dette, kan det hurtigt ende galt.

Hvad kan vi konkludere?

…at vi altid manuelt bør udfylde gode sidetitler efter ovenstående retningslinjer.

Vores SEO-tekstforfattere udformer sidetitler, der fortæller Google – og ikke mindst dine potentielle kunder – hvad de har i vente, når de lander på siden. Dette belønnes med bedre placeringer i indekset.

Næste skridt for vores SEO-tekstforfattere er at udfylde meta-tagget: Metabeskrivelsen.

Metabeskrivelse

Metabeskrivelsen udgør den grå tekst, der fremkommer lige under den blå overskrift i søgeresultatet.

En metabeskrivelse har ikke som sådan en betydning for, hvilken placering vi formår at skabe jer i søgeresultaterne.

En god metabeskrivelse indbyder til, at flere potentielle kunder klikker ind på siden.

Google skriver selv:

“Et metabeskrivelsestag bør generelt informere brugerne og vække deres interesse med et kort, relevant resumé af, hvad en bestemt side handler om. Det kan ses som et salgsoplæg, der skal overbevise brugerne om, at siden er præcis det, de leder efter.”

Google er i løbende udvikling, og det betyder, at retningslinjer omkring metabeskrivelser (blandt andet længde) også ændrer sig.

Det sidste nye på denne front er…

… at Google selv i højere grad vurderer, hvor meget der må stå i metabeskrivelserne – og hvad der skal stå.

Vi har dermed ikke den samme magt over vores metabeskrivelser som tidligere.

Vores tekstforfattere vil dog gøre, hvad de kan for, at deres manuelt udfyldte metabeskrivelser er så gode, at det er dem, der vises i søgeresultaterne.

Google skriver:
“Google anvender nogle gange beskrivelsestagget på en side til at generere et uddrag til søgeresultaterne, hvis vi mener, at de giver brugerne en mere nøjagtig beskrivelse, end det ville være muligt udelukkende med indholdet på siden.”

Hvordan skriver man en god metabeskrivelse?

En god metabeskrivelse formidler, hvad brugerne kan forvente af den side, de lander på, når de klikker på søgeresultatet.

Derfor er det naturligt, at de søgeord, der udløser søgeresultatet i Google, også fremkommer i metabeskrivelsen.

Google markerer søgningen med fed, hvis den matcher søgeforespørgslen.

Nedenfor er der søgt på: Opret gode titler og uddrag til søgeresultaterne.

Metabeskrivelser handler om klik og positiv brugeradfærd!

Sandsynligheden for, at Google vælger en alternativ tekst i metabeskrivelsen, vil være mindre, hvis de udfyldes professionelt.

Google har ikke udmeldt en konkret længde på metabeskrivelsen, da den varierer.

Er den for lang, kortes den ligesom sidetitlen af med (…) – se også eksempel ovenfor. Eksemplet er også et eksempel på en metabeskrivelse, der selv er genereret af Google, og som derfor ikke giver synderlig mening for brugeren.

Vores metabeskrivelser er med til, at du får mere og relevant søgetrafik.

Som vi var inde på tidligere, handler godt content om at udforme alt det indhold, dine potentielle kunder bliver præsenteret for, når de lander på din hjemmeside, bedst muligt.

Sådan laver vi metabeskrivelser i Ambition:

  • Vi laver unikke metabeskrivelser
  • Vi sørger for, at alle dine sider har en metabeskrivelse
  • Vi tagger fakta om siden i metabeskrivelsen
  • Vi laver metabeskrivelser til alle sider

Sådan gør vi ikke:

  • Vi skriver ikke metabeskrivelser, der ikke har nogen relation til indholdet
  • Vi bruger ikke neutrale beskrivelser
  • Vi propper ikke metabeskrivelsen med søgeord

3. Billeder og alt tags (semantisk opmærkning af billeder)

Et billede siger mere end tusind ord.

Unikke, gode billeder bringer både glæde for brugerne – og for Google.

Billeder er derudover geniale på flere punkter:

  • Billeder bringer mere ”luft” ind på din hjemmeside
  • Rent visuelt gør billeder teksttunge sider mere spiselige for din målgruppe
  • Er der tale om et godt billede, kan det forlænge dine potentielle kunders tid på siden
  • Billeder kan gøre det muligt at blive vist i Googles billedvisning

Alt-tag

Google er (også) blevet meget bedre til at afkode indhold på billeder, end de var tidligere.

Det betyder, at de i højere grad kan forstå, hvad der reelt set er på din hjemmesides billeder.

Google er dog ikke kommet helt i mål endnu (særligt ikke i Danmark), og derfor vil vi gerne hjælpe Google lidt på vej.

Vi kan fortælle Google, hvad dine billeder indeholder ved at udfylde en et såkaldt alt-tag.

Alt tagget screenes også af Google-botterne, og derfor kan vi med fordel indskrive dine vigtigste søgeord fra søgeordsanalysen her.

Dine potentielle kunder kan se alt-teksten, hvis de holder musen over billedet.

Bonusinfo

Google bruger alternativ tekst (alt-tags) sammen med algoritmer for computersyn og indholdet på siden for at forstå, hvad et billede forestiller.

Alt-teksten var oprindelig lavet for, at blinde mennesker kunne få læst højt, hvad et billede indeholder.

Tips

  • Alt-tagget kan være en rigtig god måde at inddrage relevante søgeord på siden
  • Alt-tags kan være nyttige som ankertekst, hvis man ønsker at bruge et billede som et link

Sådan udfylder vi alt-tags

Når Ambitions SEO-tekstforfattere udfylder alt-teksten, formidler de på en naturlig måde, hvad billedet og landingsiden indeholder (gerne med dine vigtigste søgeord).

Vores content-specialister undgår at indskrive dine vigtigste Keywords alt for mange gange, for det kan Google tolke som et forsøg på manipulation.

Det virker unaturligt, hvis vi overdriver med for mange Keywords i alt-teksten, og Google vil hurtigt opfatte det som en manipulation – og som vi ved, giver det os bestemt ikke et stempel i kvalitetsbogen.

Vores SEO-tekstforfattere skriver derfor kun alt-tekster, der naturligt beskriver din sides eller dit billedes indhold.

Fremgår det af søgeordsanalysen, at der ofte søges i form af deciderede sætninger i din branche, vil vores SEO-tekstforfattere prøve at inddrage disse i alt-teksten.

Hvis dine potentielle kunder indskriver sætningen i søgefeltet i Google, kan vi herved øge sandsynligheden for, at dine søgeresultater vil komme frem.

Tip

Er der mange, der staver din ydelse eller produkt forkert (stavefejl), kan vi også inddrage denne søgning i alt-teksten.

Længden er ikke altafgørende, meen…

I Ambition holder vi alt-teksten i én præcis sætning. Vi vil nødigt mislede Google til at tro, at vi forsøger at manipulere med dem ved at proppe alt-teksten med et hav af søgeord.

Inden vi går videre til næste punkt, skal vi lige gennemgå det bedste af det hele: En god alt-tekst kan nemlig også være medvirkende til, at dit billede vises i søgeresultaterne!

Engang imellem vælger Google nemlig at vise billeder i søgeresultaterne. Dét kan om noget indbyde til klik!

Et alt-tag gør det desuden lettere at blive vist i Googles billedvisning, som vi kort vil belyse nedenfor.

Eksempler på alt tag:

Derfor kan en god alt-tekst:

  • Give os mulighed for at inddrage dine vigtige søgeord på siden
  • Øge risikoen for, at dit billede med link til siden, vises i Googles billedvisning
  • Øge muligheden for, at dit billede vises blandt de andre organiske søgeresultater
  • Øge muligheden for, at din side ranker bedre organisk på de udvalgte søgeord

Læs mere om Google og alt-tags her

Google billedvisning

Det sker oftere og oftere, at brugere klikker over på Googles billedvisning.

Google Billeder understøtter billeder i følgende formater: BMP, GIF, JPEG, PNG, WebP og SVG.

Google opsætter nogle retningslinjer, der skal booste synligheden i Googles billedvisning.

Hvis vi medtager strukturerede data, kan Google Billeder vise dine billeder som udvidede resultater.

Det omfatter et fremtrædende badge, som giver målgruppen relevante oplysninger om din side.

Tip

Udform struktureret data på dine billeder for at få udvidede søgeresultater.

Google Billeder understøtter strukturerede data for følgende typer:

Der sker hele tiden opdateringer i forhold til, hvordan Google præsenterer billeder, og vores content-specialister udnytter altid det potentiale, der ligger heri.

Googles billedvisning tilgås her:

En god alt-tekst kan:

  • Give os mulighed for at inddrage dine vigtige søgeord på siden
  • Øge muligheden for, at dine billeder med link til siden, vises i Googles billedvisning
  • Øge muligheden for, at dit billede vises blandt de andre organiske søgeresultater
  • Øge muligheden for, at din side ranker bedre organisk på de udvalgte søgeord

4. Overskrifter (H-tags)

Når vi taler om hjemmesidetekster, er det uundgåeligt at berøre overskrifter. Overskrifterne udgør også tags, der aflæses af Google. Den vigtigste overskrift får tagget “H1”.

Det er vigtigt, at prioriteringen af overskrifterne placeres i kronologisk rækkefølge, hvor H1 nævnes først.

Herefter følger underoverskrifterne, som tagges H2-H6 (alt efter prioriteringen).

Google screener dine overskrifter, så vi skal (også) her sørge for, at dine vigtigste keywords nævnes. Ofte giver det faktisk god mening, at H1’eren nogenlunde matcher den tekst, der står i din sidetitel.

Ligesom når vi skriver i Word (eller i et andet tekstprogram), vil vi opbryde teksten med overskrifter, da det gør teksten mere læsevenlig. Måden vi laver overskrifter på, minder faktisk på mange måder om den, vi kender fra Word.

Sådan skriver vi overskrifter i Ambition

Udover at tænke i keywords vil vores SEO-tekstforfattere også forsøge at udforme overskrifter, der er fængende – og som derfor fastholder din målgruppe og bidrager til positiv brugeradfærd.

Tekstforfatterne i Ambition

Tekstforfatterne i Ambition er både specialiseret i journalistisk formidling og SEO-tekstforfatning.

Det betyder, at vi også arbejder ud fra de gængse journalistiske pejlemærker, når vi skriver hjemmesidetekster – og fængende overskrifter!

Vi har nu gennemgået de grundprincipper, som vores SEO-tekstforfattere arbejder ud fra, når de arbejder med on page SEO.

Følgende giver jer et kort indblik i, hvordan vi udformer SEO-teksten (brødtekst), der bringer din forretning mest mulig værdi online.

Step 2: Hjemmesidetekster med værdifuldt indhold

Som vi ved, handler SEO-tekster i dag om at skrive tekster, der giver brugerne værdi.

Vi arbejder ud fra “See, Think, Do, Care”-modellen, hvor vi er i stand til at skrive SEO-tekster til brugere, der befinder sig i samtlige funnels.

På den måde undgår vi at gå glip af skjult potentiale.

Mange konsulenthuse fokuserer på brugerne, der befinder sig i ”DO”- stadiet, og de glemmer at undersøge søgeord fra de potentielle kunder, der befinder sig i ”THINK”- stadiet.

User intend

Når vi skal skrive content, indtænker vi også brugerens intention med søgningen. På den måde kan vi målrette content, så det matcher brugerens intention.

Content marketing

Når vi taler content, handler det som bekendt om alt det indhold, dine potentielle kunder præsenteres for, når de lander på din hjemmeside.

Herunder er naturligvis teksten.

SEO-tekster skal på en naturlig måde indeholde dine vigtigste keywords og vigtigst af alt, skal de som bekendt svare på dét, dine potentielle kunder efterspørger i Google.

SEO-teksten skal med andre ord give de potentielle kunder værdi.

Men: Nye tider betyder nye webtekster

Google har selvfølgelig gjort alt for, at manipulationer ikke kan mislede dem til at fremvise dårlige hjemmesider i søgemaskinerne.

Som vi var inde på tidligere, er det ikke længere muligt at manipulere med Google og få dem til at tro, at en hjemmeside fortjener en topplacering på et keyword – bare fordi, det står 1000 gange på siden.

SEO i dag handler derfor om at forene Google med content marketing.

Alligevel arbejder SEO-tekstforfatterne i Ambition stadig med keyword density.

Keyword density

Det er et meget kontroversielt emne, der splitter SEO-folk verden over.

Keyword density er den procentdel, som dit primære keyword udgør af den samlede hjemmesidetekst.

Nogle mener, at den skal udgøre op mod 3-5 % af landesideteksten.

Andre mener, at det er rigeligt, hvis søgeordet blot udgør 1 %.

Engang var søgeord og links omdrejningspunkter i SEO-tekster. Sådan er det ikke i dag. Vi tror på, at hjemmesidetekster skal inddrage keywords på en naturlig måde. Det sker som regel helt automatisk, når vores tekstforfattere skal redegøre og informere om dit produkt/ydelse.

Derfor anskuer vi keyword density med et gran salt

I Ambition anskuer vi keyword med et gran salt. Det skal forstås på den måde, at vi tager forbehold for den konkurrence, der eksisterer på søgeordet.

Vores SEO-tekstforfattere skriver først og fremmest hjemmesidetekster til brugerne.

Det skyldes, at Google som bekendt i højere grad er i stand til at læse hjemmesider, som var det med menneskelige øjne. Dette sker i takt med machine learning og NLP.

Derudover vægtes brugeradfærden højere end nogensinde – og ingen finder en unaturlig tekst (med alt for mange opremsede keywords – Læs: keyword stuffing) særlig interessant at læse.

Én landingside kan sagtens ranke på flere forskellige søgeord.

Det vigtige her er, at søgeordene på siden er relaterede til hinanden.

Grunden til, at vores tekstforfattere arbejder med disse forskellige ordtyper er, at Google også her er blevet bedre til at anskue teksters mening som en helhed – fremfor blot søgeord. Dette er blandt andet i lyset af algoritmens opdateringer (Eksempelvis Bert, Core, Panda mv.).

Arbejder vi med alle ordene i hjemmesideteksten, kan vi få din side til at ranke ved langt flere ord i Google.

Da Google er blevet så gode til at tolke synonymer og relaterede søgeord, kan det nemt ske, at der forekommer søgeordskannibalisme.

Google er blevet bedre til at tolke synonymer og relaterede søgeord. I det hele taget er Google blevet langt bedre til at tolke meningen med hjemmesidetekster – fremfor blot de enkelte søgeord. Vi skal derfor ikke tænke så meget i bøjeformer – og vi behøver ikke i så høj grad at skrive de eksakte søgefraser ind i vores SEO-tekst som tidligere.

Når vores SEO-tekstforfattere udformer hjemmesidetekster, arbejder de med:

  • Primære søgeord
  • Sekundære søgeord
  • Synonymer
  • Spørgsmål
  • Relaterede søgeord

Derudover har vi også NLP og user intend in mente, som du også kan læse mere om her på siden.

Søgeordskannibalisme

Søgeordskannibalisme er lige så slemt, som navnet antyder. Hvis flere sider behandler samme keywords, kan vi risikere, at søgeordene ”spiser” hinanden – hvilket betegnes som søgeordskannibalisme.

Resultatet er, at ingen sider opnår høje placeringer.

Ingen landing-sider bør derfor indeholde det samme. Det ville jo betyde, at de var overflødige. Derfor udformer vi unikke SEO-tekster for alle dine landing-sider.

Teksterne skal faktisk helst indeholde content, der adskiller sig markant fra hinanden – ellers er der tale om duplicate content.

Det lyder måske lettere, end det i virkeligheden er. I realiteten kan det være udfordrende, hvis dine ydelser overlapper hinanden – og at du derfor bruger de samme keywords på flere sider.

Spørgsmålet vi skal stille os selv i den forbindelse er: Hvordan skal Google vide, hvilken side der skal vises i søgeresultaterne, hvis samtlige sider indeholder de samme keywords? Svaret er, at det kan Google ikke.

Her er der hjælp at hente

Som vi ved, skal de vigtigste keywords stå først i sidetitlen – det var jo én af måderne, hvorpå vi kan gøre det tydeligt over for Google, hvad der er vigtigst for netop denne side.

Af samme grund bør ingen sidetitler som udgangspunkt indeholde det samme ord først i sidetitlen.

En anden måde, hvorpå vi kan fortælle Google, hvad der reelt adskiller de forskellige sider fra hinanden, er ved at markere de ord, der gentages på flere sider, for herefter at gøre dem til links – links der så leder brugeren over på den side, der bedst beskriver dette.

Sidst men ikke mindst vil vores SEO-tekstforfattere forsøge at nedtone overlappende søgeord på sider, der ikke har søgeordet som omdrejningspunkt.

Længden på en SEO-tekst

Der er stor forskel på mængden af tekst på vores kunders hjemmesider.

Det afhænger blandt andet af din målgruppe og konkurrencen fra andre sider, der behandler samme Keyword (ydelser og produkter).

Der kan selvfølgelig også være forskel på, om der er tale om en produktside på en webshop eller en kategoriside på en ordinær hjemmeside.

Alt efter konkurrencen på dit keyword skal en landingsside gerne indeholde 1500 tegn.

Det er dog vigtigt at påpege, at dette tal (også) kan variere meget.

Også dette kommer nemlig an på konkurrencen i markedet.

Tip

Ved at bryde en tekst op i bullets bliver det lettere for brugeren at læse med.

Featured snippets

Med et godt content kan vi også påvirke, hvordan søgeresultatet kommer til at se ud i Googles indeks.

Når man søger på Google, kommer der nogle gange en boks op i toppen med svaret på dit spørgsmål. Denne boks kaldes for en featured snippet.

Her prøver Google at besvare brugerens spørgsmål hurtigt og enkelt.

En af måderne, vi laver disse søgeresultater for vores kunder, er ved at svare kort og præcist på spørgsmålet, så google vælger det.

Det er ofte også disse featured snippets, der bliver læst op af smarthøjtalere.

Endvidere er det muligt at få flere featured snippets ved at benytte struktureret data på sin hjemmeside.

Se eksempler på featured snippets

Google opdeler de forskellige søgeresultater i følgende kategorier:

  • Almindeligt blåt link
  • Forbedring
  • Udvidet resultat
  • Indhold i et infopanel
  • Fremhævet uddrag
  • OneBox-resultat
  • Discover

Læs mere om featured snippets hos Google her.

Vores team af SEO-tekstforfattere

Teamet i Ambition er blandt Danmarks mest kompetente, når det kommer til søgemaskineoptimering – herunder udformning af SEO-tekster.

Som ny kunde i Ambition vil du samarbejde med nogle af landets dygtigste eksperter inden for SEO.

Udover at skrive nye hjemmesidetekster laver vi også korrekturgennemgang og optimering af dine nuværende tekster.

Vi anskuer hele din online-forretning ud fra et 360-graders perspektiv, da vi ønsker, at I får mest muligt ud af dine investeringer.

Vil du lære mere?

Webinarer

Vil du lære mere om søgemaskineoptimering eller de forskellige aspekter af SEO?

Vi har løbende webinarer, der kan hjælpe dig videre.

Se mere her

Undervisning

Vil du tage skeen i den anden hånd og selv blive ekspert inden for SEO-discipliner?

Vi holder ikke guldet for os selv, så du kan altid få os ud og undervise dig i SEO.

Læs mere om undervisning

Blog-indlæg

Hos Ambition deler vi gerne ud af vores viden til alle, der har lyst til at lytte til os.

Derfor kan du altid lære mere om SEO i vores blog-indlæg.

Læs vores blogindlæg her.

Marketingordbog

Hvis du er ny i SEO-verdenen, er der mange ord og forkortelser, du skal lære.

Vi har derfor lavet en ordbog, hvor du kan lære de mange forkortelser og tekniske ord at kende.

Læs marketingordbogen her