ROAS – Return On Ad Spend i Adwords

Bruger du en budstrategi, der matcher dine målsætninger?

I oktober introducerede Google endnu en fleksibel budstrategi, der kan hjælpe dig til at nå dine mål – Target ROAS (Return On Ad Spend).

Dette var femte skud på stammen siden de fleksible budstrategier kom frem i maj sidste år. Enhanced CPC, Target CPA, Klik maksimering og Annonceplacering er de øvrige strategier. De overlader alle en del af budstyringen til Google, som dermed hjælper dig til at nå de ønskede mål.

Sæt et mål på dit ønskede spend

Mange AdWords kunder har en andel af deres omsætning, som de ønsker at allokere til deres AdWords forbrug (spend) og for disse er Target ROAS et rigtig godt tiltag.

Når dine kampagner opfylder kravene, som også gælder fx Conversion Optimizer (15 konverteringer indenfor 30 dage) kan du under ”Delt samling” opsætte budstrategien ROAS.

 

ROAS

 

Giv den et navn og angiv, hvor mange % af din AdWords omsætning, du ønsker at bruge på spend.

Første svar vil nok være ”så lidt som muligt”, men det er klaret, at jo højere Ad Spend, du tillader, des større volumen kan du også opnå.

Rent teknisk vil AdWords forsøge at byde, så du opnår højst mulig konverteringsværdi inden for den angivede spend andel.

For at effektuere ROAS skal du også lige ind på den/de ønskede kampagners indstillinger og vælge dit ROAS budget.

Har du er mål om andel af omsætning, der må gå til AdWords forbrug, så prøv denne feature, hvis du ikke allerede gør det!

Vi har set gode resultater og så frigiver det de ressourcer, som vi før brugte på at sikre at forbruget ikke løb løbsk. Dem kan vi nu bruge på at optimere andre del af kontoen.

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *