Optimering af Remarketing for Search i Adwords

Optimering af Remarketing for search kampagner RLSA:

For snart et  år siden (i 2013) var Remarketing Lists for Search Ads (RLSA) det nye sort i AdWords sammen med Product Listing Ads (PLA).

Så snart der blev afsløret lidt om dette, var det ellers bare i gang med at ligge AdWords remarketing scripts på alle AdWords konti, da Remarketing Lists for Search Ads udelukkende virker med dette indtil videre.

Hermed er første skridt udført, og du kan begynde at tilføje listerne under ”Målgrupper”.

Vi har testet både ”Bid only”/”Kun bud”, hvor du kun justerer buddet, og ”Target and bid”/”Målret mod og byd”, hvor den målrettede annoncegruppe udelukkende er en remarketing kampagne – so far so good.

Derudover vælger du også den eller de remarketingliste(r), du ønsker at målrette. Det kan lyde forholdsvist simpelt, men det er vigtigt med en velovervejet remarketing strategi, så du må holde tungen lige i munden.

 

Hvad vil du byde for remarketing?

Nogle vil byde meget mindre for eksisterende kunder end nye kunder, og skal måske byde kraftigt ned, men de fleste vil byde lidt højere, da de regner med, at en større andel af denne gruppe konverterer.

Men remarketing er ikke kun mod tidligere kunder. Det kan være mod alle typer af segmenter, som du kan lave remarketingslister for. Mest anvendt er det at have en liste pr. side i købsflowet på sin shop – jo tættere på købet, des mere kan du så byde på remarketing.

Du kan dog overveje, om du ikke skal byde højere på de kunder, der har lagt varer i kurven uden at købe, end dem, der har købt.

Nogle vil også byde højt for dem, der blot har været på siden, for at undgå at de køber hos konkurrenten, så der er mange tilgange. Har du ikke en webshop, kan der være bestemte undersider, hvorfra man kan opsamle lister fra, som kan være mere relevante end bare at opsamle fra forsiden.

Andre laver også lister med forskellig tidslængde – jo kortere tid man er medlem af remarketinglisten, des højere bud.

 

Hvilke søgeord skal vi findes på?

Når du har dine lister på plads, skal du have dem ind i sin AdWordsstruktur. Den simpleste måde er, at du tilføjer målgruppen til en eksisterende annoncegruppe og justerer buddet for remarketinglisten. Men hvordan optimerer jeg disse annoncegrupper, når det er de samme søgeord og annoncer, som almindelige kampagner uden remarketing?

Vores erfaring er, at selvom du kan integrere meget i én kampagne – også med ”enhanced campaigns” – så er du nødt til at opdele for at kunne optimere.

Du kan sagtens starte remarketing på denne måde for hurtigt at komme i gang, men det bliver svært at optimere, når du har fundet ud af, hvad der virker.

Til gengæld har du ikke spildt så meget tid, hvis det viser sig, at remarketing slet ikke virker for dig – men det virker i større eller mindre grad, hver gang vi har sat det op!

 

Remarketing og udbygning af konto

Den mere omfattende opsætning af Search Remarketing kræver en udbygning af din AdWordskonto.

Først laves kopier af alle ønskede kampagner, som fx får præfikset ”RLSA” så den nye remarketing kampagne nu hedder “RLSA: Røde Gummisko”. Disse kampagner skal så have indstillingen ”Target and bid”/”Målret mod og byd på” under målgrupper –  i AdWords Editor kan du indstille dette på annoncegruppeniveau under menuen ”Fleksibel rækkevidde” i bundmenuen under ”Interesser og remarketing”.

Fleksibel-rækkevidde-Adwords-editor

 

Har du mere end en remarketingliste pr. annoncegruppe, bør du faktisk lave en kopi af strukturen pr. liste, så dit præfiks fx bliver ”RLSA – abandoned basket: Røde Gummisko”.

Så det kan hurtigt blive komplekst, men det er nødvendigt, for at se hvad der performer, og hvad der bør pauses, når du skal til at optimere.Men man skal selvfølgelig overveje, om det er arbejdet værd og om noget går tabt i så kompleks en struktur.

Jeg vil mene , at man sagtens kan nøjes med én annoncegruppe med flere remarketinglister  for overblikkets skyld, men der er en fare for, at man ikke får analyseret på, om de forskellige lister performer lige godt. MEN det er vigtigt at gøre!

 

Test Remarketing orienterede søgeord og annoncer

En sidste strategi er at lave Search Remarketing på helt nye søgeord, som fx er bredere end du normalt ville bruge.

Vi anbefaler, at du fx tester søgeord, som du har pauset i sin eksisterende annoncegrupper og giver dem en ekstra chance. Til gengæld har vi ikke haft succes med at prøve søgeord med lav konkurrence og stor volumen, men det en interessant mulighed at teste af – lige som meget generiske ord med høj volumen.

 

Endvidere bør du afprøve nye annoncebudskaber i dine Remarketingkampagner, hvis du alligevel opretter dem separat. Så der er rigtig meget at få testet.

Har du behov for en hjælpende hånd til din Remarketing Lists for Search – er du mere end velkommen til at kontakte Webjuice for hjælp eller inspiration.

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *