Expanded text ads

Nyt annonceformat i Google AdWords

Screen Shot 2016-04-20 at 09.54.07

Google tester nyt annonceformat

Google har det sidste stykke tid testet et nyt annonceformat, designet for en verden der lever online. Vidste du at vi i gennemsnit tjekker vores mobil 150 gange om dagen?  At 50 % af alle søgninger nu kommer fra mobil? At dine kunder mest sandsynlig researcher på mobil og handler på desktop?

Google Performance Summit blev der i tirsdags afsløret en række nye produkter og visioner, hvor mange af dem naturligt nok drejer sig om vores nye bedste ven, mobilen. En af disse afsløringerne var de udvidede tekstannoncer.

Hvad sker der, i praksis?

Der hvor vi tidligere var begrænset til en overskrift der ikke måtte overskride 25 tegn, får vi nu to separate overskrifter, som hver især kan indeholde op til 30 tegn.  Aldrig mere skal vi bande og svovle over at vores perfekte overskrift viser sig at indeholde 26 tegn! Det i sig selv er jo en fantastisk nyhed, men det stopper ikke der. De to beskrivelsesfelter på 2 gange 35 tegn bliver nu slået sammen, og udvidet til hele 80 tegn.

Display URL’en er historie. Nu vil den automatisk trækkes ud fra din URL for at sikre nøjagtighed. Til gengæld får vi to nye 15-tegns felter, hvor vi kan skræddersy en relevant sti.

Screen Shot 2016-04-20 at 09.58.34

Det nye format er den største forandring, der er sket med tekstannoncerne, siden AdWords så dagens lys i oktober 2000.  Forandringen kommer i kølvandet af at Google fjernet annoncerne til højre for søgeresultaterne tidligere i år. De nye annoncer vil minde mere om de organiske resultater, og være med til at skabe en bedre brugeroplevelse på tværs af alle enheder.

Hvad betyder det for dig som annoncør?

Det nye format vil give dine kampagner en væsentligt forbedret ydeevne. Du vil få et større kreativt råderum og 50 % mere plads til at fortælle om dine produkter eller tjenester før brugeren klikker. Tidlige tests viser at CTR kan stige med op til 20 %, sammenlignet med dine eksisterende annoncer. Det vil blive nemmere at fange forbrugeren on-the-go, fordi annoncerne er designet for at maksimere din tilstedeværelse på mobile søgeresultater.

Det nye format forventes at være tilgængelig for alle annoncører senere i år. Webjuice beta-tester, og vi glæder os til at dele vores erfaringer hen over sommeren.

 

3 kommentarer
  1. Nicolai Lønne
    Nicolai Lønne says:

    Display URL fjernet?

    Vil det i praksis sige, at der hvor jeg før kunne have example.com/product/ skal jeg nu have example.com/category/subcat/productname-IDsomething/?storeid=503

    Jeg må have misforstået noget 🙂

    Svar
    • Gry Norang
      Gry Norang says:

      Hej Nicolai,

      nej – det vil sige at AdWords automatisk trækker example.com ud fra din URL, og du så har to 15-tegns felter til at skræddersy din ‘path’.

      example.com/category/product

      Sælger du for eksempel parfumer, kunne det se sådan her ud: fantastiskedufte.dk/parfumer/versace

      Svar

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *