exempel - opdatering af priser

Mikrodata til Google Shopping

Mulighed for mere præcist Shopping Feed – Automatisk opdatering af varer!

Google har længe talt om Mikrodata på hjemmesider og om vigtigheden af at have det implementeret, så Google kan give brugerne bedre resultater når de søger.

Vi opdagede i dag (30-09-2014) at der i Merchant Centeret under indstillinger var kommet et nyt menupunkt: Automatisk opdatering af varer

nyt menupunkt-merchantcenter

Klikker du på menupunktet, får du muligheden for at aktivere Automatisk opdatering af varer. Læser du den korte beskrivelse, der hører til punktet fortæller Google dig, at de vil bruge mikrodata til at opdatere dine varer på Google Shopping.

Da Google gerne vil vise de bedste resultater for kunderne og de oplever der ind imellem kan være uoverensstemmelse mellem den pris man opgiver i feedet og den pris der står på hjemmesiden, så tilbyder de en løsning på problemet.

Så hvis dit feed indeholder en pris på 40 kr og varens pris på hjemmesiden er 30 kr, så opdaterer Google prisen til 30 kr i Google Shopping.

Det fremgår ikke 100% klart om disse ændringer, indbefatter de billedeannoncer vi ser pt i Danmark eller om det er med blikket rettet fremad til når der udrulles “ægte Google shopping” i Danmark.

Med “ægte” shopping mener vi shopping som det ses i bl.a. USA, hvor man ved en søgning på Nike Shoes får følgende:

Shopping exempel-US

Her ser vi at der er et særskilt faneblad for shopping, når man har lavet en søgning og under fanebladet er der så annoncer der minder om dem vi ser pt i Danmark.

Om det kun gælder dette fremtidige scenarie eller ej – så bevæger Google sig hen imod denne type for søgeresultater og derfor kan du som webshopejer lige så godt få opdateret din hjemmeside med mikrodata.

I følge Searchmetrics har under 1% af hjemmesider Rich Snippets (mikrodata), så det er bare at smøge ærmerne op og komme igang 🙂

 

Hvad er mikrodata?

Mikrodata er opmærkning af data på din hjemmeside, hvilket betyder at Google eller andre webplatforme kan bruge disse data til at hente oplysninger om dine produkter direkte fra hjemmesiden.

Der findes guides til hvordan du implementerer disse data på din hjemmeside på schema.org

 

 Automatisk mikrodata på webshop?

Der findes en lang række af danske webshops som automatisk indsætter eller markerer din hjemmeside rigtigt med mikrodata – hvis du gerne vil tjekke din hjemmeside , så kan du besøge Googles mikrodata side og indtaste adressen for en af dine produktsider og se hvilket oplysninger Google giver dig – du finder værktøjet til tjek af mikrodata her

 

Kom i gang med mikrodata

  1. Nu skal du, hvis din webshop ikke gøre det automatisk, i gang med at markere hjemmesiden med mikrodata  – Google har selv skrevet en guide her
  2. Efterfølgende skal du ind i dit Merchant Center og aktivere det – og du kan vælge om du kun vil have fokus på pris, tilgænglighed eller begge.
  3. Nu får du info om de varer der er blevet opdateret.

 

Mikrodata ikke kun godt for shopping

I følge Search Engine Watch, så vil mikrodata være med til at give dig bedre placeringer i de organiske resultater også – dette ud fra tesen om at dine søgeresultater bliver mere relevante for potentielle kunder.

Dette øger sandsynligheden for klik, eller giver flere klik – dvs. bedre CTR – som igen viser Google at dine side er relevant for dem der søger.

Så mikrodata bør også implementeres i forhold til din søgemaskineoptimering.

Du kan læse deres Search Engine Watch blogindlæg her

 

Som Arnold siger; “I’ll be back”

Vi følger selvfølgelig op på dette blogindlæg, når vi har fået data, der giver os yderligere indblik i nyheden.

 

 

 

 

 

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *