Få styr på dine sitelinks i Adwords

Har du styr på dine Sitelinks i Adwords?

Ny længde på overskrift

Når vi overtager konti, støder på stadig ”gamle” site links, som ikke vises, fordi de ikke er konverteret til nye site links.

Første barriere er at overskriften er på over 25 tegn, da der tidligere var 35 tegn til rådighed.

Sitelinks med beskrivelser og øget relevanskrav

Da forbedrede sitelinks blev indført i Adwords var én af grundtankerne, at sitelinks skulle minde mere om annoncer.

Med relevant indhold kan man derfor få vist sitelinks, med 3 linjer – lige som med tekst annoncerne.

De forekommer dog stadig kun på brandsøgninger, der matcher din url.

Vi ser typisk på nye konti vi overtager at, der ikke er nogen sammenhæng mellem teksten på landingssiden og url’en på sitelinks, hvilket heller ikke var et krav med de ”gamle” sitelinks, hvor annoncøren havde fuld kontrol.

Med de gamle sitelinks kunne man endda styre/ prioritere rækkefølgen – denne feature har vi ikke længere mulighed for at bruge.

Den øgede kamp om pladsen på Googles søgeresultatssider (SERPs) fik Google til at stille krav til relevansen af dine sitelinks i Adwords.

Google stiller følgende kritiske spørgsmål til dine sitelinks:

  • Hvorfor skulle Google vise sitlinks, hvor teksten ikke er relevant i forhold til landingssiden?
  • Hvorfor skulle Google vise flere sitelinks, der referere til sammen adresse?
  • Hvorfor skulle Google vise et sitelink, som har samme url som selve annoncen?
  • Hvorfor skulle Google vise et sitelink, der slet ikke er relevant i forhold til annoncen?

Google viste disse sitelinks tidligere, men ikke nu. De skal være relevante! Er dine?

Tjek dine sitelinks

Du kan starte med at søge på dit brand/ domæne – kommer dine sitelinks ikke frem her, så må du i gang med at forbedre dem.

Derefter kan du grave dybere i din konto. Husk, at hvis du anvender sitelinks på annoncegruppeniveau, betyder det, at den pågældende annoncegruppe ikke kan få vist sitelinks, der er placeret på kampagneniveau.

Hurtigere oprettelse af dine sitelinks – Adwords Editor

Når nu du skal i gang med at lave dine sitelinks, kan det godt være en tidskrævende opgave.

Du kan skære noget af tiden ved at lave dine sitelinks i et excelark og uploade dem til editoren.

Med denne metode kan du:

  1. Tilføje et sitelink til mange annoncegrupper/kampagner i et hug.
  2. Oprette en skabelon til dine sitelinks, hvor du med lidt søg og erstat i excelark kan lave sitelinks til mange annoncegrupper samtidig.

De kolonner du skal bruge til dit excelark er:
Link text
Destination URL
Description Line 1
Description Line 2
Du kan også tilføje Start date og End date

En lille finte er at lave ekstra kolonner i excelarket, hvor du tæller antallet af tegn i de forskellige kollonner, så du slipper for at få afviste sitelinks.

I cellen skriver du =Længde ( – her vælges cellen du ville tælle tegn i) – efterfølgende kan du bare trække i cellen for at tilføje funktionen til de efterfølgende kolonner.

Link text = 25 tegn
Description lines = 35 tegn

Så er det bare at udfylde felterne.

Efterfølgende går du ind i editoren > Vælg ønsket Annoncegruppe > Vælg faneblad Udvidelser > Vælg Fortage flere ændringer > Vælg Tilføje/opdatere flere … annoncegruppe.

Her paster du de kopierede celler ind fra dit excelark (Husk overskrifterne)

Skulle du have et sitelink, der skal tilføjes til flere annoncegrupper kan du, når du har pastet dit sitelink ind vha. ”Foretag flere ændringer”, vælge de annoncegrupper hvor den skal tilføjes.

 

God arbejdslyst – skulle du have spørgsmål eller brug for hjælp må du endelig sige til.

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *