Tips til de bedste AdWords Julekampagner

Julen står for døren!

…i hvert fald hvis i vil være ordentligt med i AdWords-ræset om de mange ekstra ordrer fra medio november frem til juleaften.

Sidste år rapporterede Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) at julehandelen lå på 1,2 mia kr., hvilket var en stigning på 30% i forhold til 2012’s 0,9 mia. kr. (Kilde)

Mon ikke vi kan forvente en yderligere stigning i år og kunne det ikke være sjovt, hvis i også fik en del af kagen?

 

En god julekampagne kræver forberedelse og data

I skal allerede nu i gang med at forberede jeres julekampagner for at få det bedst mulige resultat. Månederne august til og med november bør i bruge på at få testet så meget som muligt:

  • konverterer vores site på tilfredsstillende vis eller skal vi i gang med at konverteringsoptimere?
  • er alle vores AdWords indstillinger helt skarpe eller kan der hentes noget på f.eks. bedre målretning?

 

Skal i f.eks. have ændret på målretningen eller skal mobilbuddet måske justeres?

Skal i f.eks. have ændret på målretningen eller skal mobilbuddet måske justeres?

  • hvad for nogle søgeord konverterer vi på og kan vi gøre vores annoncer skarpere, så vi får flere klik og konverteringer?
  • skal vi overveje at gøre noget specielt til jul (gratis indpakning/til-og-fra-kort/fragt, en stang kanel/et stykke julepynt/pebernødder med i pakken, osv.), som vi kan slå på i vores annoncer?
  • er vores budgetter afstemt korrekt i forhold til de områder, hvor vi har størst aktivitet (tænk 80/20-reglen) og har vi styr på at få skruet op for dem til julehandelen – og har vi et back-up kreditkort på kontoen, så vores annoncering ikke stopper på grund af manglende betaling?

 

Faktureringsindstillinger er lavpraktisk, men derfor også noget af det kedeligste at snuble i.

Faktureringsindstillinger er lavpraktisk, men derfor også noget af det kedeligste at snuble i.

  • der er specielt to budskaber i bør overveje i jeres kommunikation: 1) hvornår skal man bestille for at være sikker på at pakken når frem inden jul? og 2) hvordan og ikke mindst hvor længe kan moster Oda bytte f.eks. stegepanden, hvis hun ikke kan lide den?
  • får vi taget et møde om hvilke erfaringer vi gjorde os sidste jul, som vi kan bruge igen i år?
  • hvis I handler med julevarer så overvej restsalg/udsalg af sidste års varer fra oktober og generelt så bare læg annoncer op for jeres sortiment tidligt så I er helt med fra start på at fange jule-søgningerne.

…og så videre. Der er mange overvejelser man kan gøre sig, men det vigtigste er at komme i gang med at få testet søgeord og annoncer for alle de områder, der skal have fuld skrue til jul.

 

En god julekampagne kræver forberedelse og data

  • lav et overslag for hvor meget en konvertering må koste jer. Det kan være svært med en webshop hvor ordrestørrelserne varierer meget, men det er nødvendigt med nogle pejlemærker for at finde ud af, hvornår man skal lukke en test. I Webjuice bruger vi meget AdWords-kolonnen “Konverteringsværdi / pris”. Til eksempel kan en webshop have fastsat at alt over f.eks. værdien 5 er lønsomt for dem og det arbejder vi så ud fra.
  • split-test annoncer. Jo mere i er i tvivl om, hvad der virker, jo mere forskellige skal annoncerne være, så i derved hurtigere finder ud af hvilken én, der har det vindende budskab. Det er klart at et julespecifikt budskab kan være svært at teste i august, men hvis I bliver helt skarpe på landingssider og dele af annoncen nu bliver det højst sandsynligt kun bedre når i rammer den rent med specifikke juleannnoncer.

 

Der er mange budskaber man kan teste, hvad for et af de her 2 virker mon bedst?

Der er mange budskaber man kan teste, hvad for et af de her 2 virker mon bedst til en julekampagne?

Husk på at al logik siger, at priserne på klik indenfor mange brancher vil stige til jul f.eks. på grund af salgsmålsætninger der skal nås for store virksomheder. Derfor er det vigtigt at du står klar med de bedste annoncer på relevante søgeord, der linker til de mest hensigtsmæssige landingssider.

Husk også at man ikke ligefrem kan kalde annoncering på Google for et hermetisk lukket system og derfor skal al test tages med et gran salt: det er ligesom med al anden investering at tidligere flotte resultater ikke nødvendigvis bliver gentaget i fremtiden.

 

Du kan lige som os også overveje om din webshop grafisk set skal shines op med lidt julelir.

I kan lige som os også overveje om jeres webshop grafisk set skal shines op med lidt julelir.

Julen er en kæmpe mulighed

Typisk er der mere aktivitet på alle fronter indenfor e-handel, når julehandelen starter: der er mere trafik, flere konverteringer og konverteringsfrekvensen kan også få et nøk opad. I hvor høj grad det større salg vil gøre sig gældende for jer afhænger af, hvor godt i har fået optimeret kontoen i månederne op til.

Så tag fat nu og så bliver det også jul i år.

Hvis i gerne vil have mere inspiration til hvordan i får det bedst mulige resultatet til jul, så er i også velkommen til vores næste Fredagsjuice hvor det er temaet. Vel mødt!

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *