Black Friday kan give dig røde tal

black-fridayBlack Friday er blevet meget populært og har også vundet indpas hos de danske forbrugere. Det betyder at der vil ske en hel masse på nettet den 25. november og i dagene op til.

Nu kan det være at du sælger supertankere og derfor ikke rigtig bliver direkte berørt af Black Friday, men for langt de fleste som kører AdWords kan det have en negativ effekt, hvis man ikke tænker sig om.

Google AdWords er baseret på et auktionssystem, og prisen på et klik er baseret på, hvor mange der ønsker at være tilstede med en annonce, når der søges på bestemte ord. Det vil presse prisen kraftigt op på mange søgeord, når et hav af annoncører vælger at byde ind i en meget kort periode.

Black Friday er ikke kun for privat personer

Sidste år så man flere firmaer byde ind med b2b Black Friday tilbud, hvilket gav særlige tilbud på telefoniløsninger, kurser, software, kontormøbler m.m. Det gjorde at rigtig mange søgeord fik meget høje klikpriser og en dertilhørende dårligere ROI. Så du skal være opmærksom på, om dine konkurrenter kan finde på at gå ud med særlige Black Friday tilbud og dermed gør dine søgeord endnu dyrere.

Hvis du har en webshop, bør du kraftigt overveje din AdWords strategi i de dage. Der vil være mange shopping tilbud og hvis du ikke har særlige tilbud klar, vil du måske blive ramt af:

  • Lavere konverteringsrate på grund af konkurrencen
  • Mindre trafik fordi de andre lægger et større pres
  • En mindre ordrestørrelse på grund af rabat

Gør din AdWords konto klar til Black Friday

Der er en lang række tiltag, du kan iværksætte op til store begivenheder som Black Friday.

  • Du kan helt hårdt vælge at pause dine kampagner og derved helt undgå at ryge med i slipstrømmen på denne hype, hvilket dog kan være et lidt hårdt tiltag.
  • Du kan også vælge at arbejde med negative søgeord, så du tilføjer ord som “Black Friday” – “Tilbud” – “Særtilbud”.

Men vigtigst af alt er, at du har styr på din budstrategi, så det ikke løber løbsk, men omvendt kan du også risikere at dine salgstal og ROI kan blive påvirket af en dårlig performance på dine kampagner.

Hvis du er i tvivl om hvilke tiltag du skal iværksætte, så tag en snak med din AdWords konsulent.

Andre store begivenheder kan også rykke ved din AdWords konto

Nu er det ikke kun Black Friday, der kan flytte rundt på dine søgeord, men eksempelvis et valg eller store sportsbegivenheder.

Nu er der flere rejsebureauer, der gerne vil sælge rejser til USA og for dem er det interessant at notere sig, at der aldrig har været så mange der har søgt på ordet USA i Danmark ifølge Google Trends.

USA interesse ifølge Google trends

USA interesse ifølge Google trends – bemærk det sidste peak

Det skyldes naturligvis valget og dem der søger på ordet USA har næppe en ændret købsadfærd, men det påvirker alligevel CTR på dine søgeord.

Så generelt skal man være opmærksom på hvad der sker rundt omkring sig i forhold til søgninger, det kan have stor afsmitning på din AdWords performance.

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *