Attribution – Søgetragte i Adwords

 

 

Ved du nok om dine konverteringer?

I AdWords interfacet er der nu åbnet op for yderligere muligheder for analyse af dine konverteringsdata. En fantastisk mulighed for at blive klogere på hvad der rør sig på din konto og træffe beslutninger, der er baseret mere på data end på mavefornemmelser.

Det betyder, at du nu kan undersøge forskellige stadier på vejen til en konvertering og tilskrive dem en værdi, så du ser om de trækker op eller ned fx.  kan du tilskrive værdi til søgeord, som bidrager til konverteringer.

Der kan være søgeord, der i det “skjulte” faktisk bidrager til konverteringer og som naturligvis så derfor vil bidrage negativt til antallet af konverteringer hvis de fjernes eller pauses.

 

Lad os blive klogere på vores konverteringsdata

Det nye menupunkt i dit AdWords interface hedder “Attribution (Søgetragte) og du finder den under menupunktet “Værktøjer” i den øverste bjælke.

vaertoej-soegetragte

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til en ny dejlig verden fyldt med spændende viden om dine konverteringer.

Allerede på startsiden er der nyttige viden – som du kan se på oversigtsbilledet:

oversigt-startside-soegetragte

 

Vi har i valgte tidperiode:

  • haft 293 konverteringer.
  • omsat for 182,666 kr.

Vi kan se at:

  • kunderne har i gennemsnit været 3,96 dage om at konvertere (fra første eksponering).
  • kunderne i gennemsnit har klikket 1,37 gange på vores annoncer.
  • vores annoncer er vist 3,58 gange før kunderne har været overbevist om at kortet skulle svinges.

Lad os dykke mere ned i menuen, du finder i venstre side. Jeg vil koncentrere mig om punkter til og med “Stilængde”.

Menuen-soegetragte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Topkonverteringer: 

Måler du mere en en type konvertering,  vil du her kunne se en liste over de konverteringer du måler, og hvordan de performer.

top-konverteringer-soegetragte

 

Du kan også tilføje alle dine konverteringer som Custom Columns – så du har dem lige ved hånden, hvergang du optimerer din konto. Vi har tidligere skrevet om “Tilpassede kolonner” (Costum Columns)

 

Assisterede konverteringer:

Vi skelner mellem “Sidste klik konverteringer” og “Assisterede konverteringer”.

Her kan du lære hvilke kampagner og søgeord, der er med på “stien” hen til konverteringerne – dvs. hvilke søgeord om nogen, der har hjulpet dine kunder med at konvertere.

Et scenarie kunne være at kunden laver en søgning – klikker på din annonce – men vælger ikke at købe en vare i din butik. Typisk fordi der skal tjekkes priser/leveringsomkostninger eller andre parametre, der kan være afgørende for at kunden vælger din webshop at handle i.

Hvis kunden efter endt søgning på nettet, finder ud af at dit produkt (selvfølgeligt) er det bedste,  vender tilbage og fortager en konvertering, tilskrives den første søgning værdi for konverteringen.

assisterede-konverteringer-soegetragte

 

I kolonne med matchtype dækker Productfilter over shopping og KeywordlessAdrule dækker over Dynamiske søge annoncer.

Du kan også med disse vælge at tilføje dem som kolonner.

kolonner-assisterede-konverteringer

 

 

Første klik-analyse:

Her kan du vælge at se de søgeord eller kampagner eller… der er først i rækken af klik på vej til en konvertering samt konverteringsværdien. Denne er vigtig, da du kan sikre dig at du ikke pauser søgeord eller kampagner, der er med til at “starte” en konvertering.

Du kan ikke se søgeord fra din shopping kampagne eller dynamiske kampagne – hvilket synes mærkeligt da du sagtens kan finde de data andet steds.

 

Sidste klik-analyse:

Se fx hvilket søgeord der var det sidste kunderne klikkede på før de konverterede – det kan sagtens være et helt andet end da kunden startede, da søgningen efter produktet har givet kunden indsigt eller nye termer at søge på.

 

Topstier:

Her kan du få et overblik over vejen til konverteringer og få et indblik i hvilke kampagner, der er part af vejen til konverteringen.

Du kan vælge at justere på stilængden dvs. hvor mange klik, du gerne vil se at kunden har fortaget inden konverteringen.

Denne vælger du øverst.

vaelg-stilaengde

 

 

 

 

Konverteringstid:

Her får du overblikket over hvor lang tid dine kunder er om at konvertere.

Du kan vælge mellem 3 forskellige “stadier” – “Fra første eksponering”, “fra første klik” og “Fra sidste klik”.

konverteringstid

Har du meget dyre produkter vil du typisk opleve at der går længere tid inden kunderne konvertere, da der oftest skal tænkes mere over at bruge 5000 kr end 200 kr.

 

Stilængde:

Stilængden viser hvor mange klik kunden foretager sig inden købet. Her kan du vælge mellem klik og eksponeringer.

Du får et godt indblik i om kunderne er lang tid undervejs.

stilaengde

 

 

Så nu er det at dykke ned i dine konverteringsdata og blive klogere. Skal du have andre trafikkilder med, må du over i Analytics – dette menupunkt i Adwords dækker kun trafik i Adwords.

God fornøjelse.

 

0 kommentarer

Giv os en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *