Vellykket Conversionboost

 

Conversionboost konferencen om konverteringsoptimeringDen 14. marts løb Conversionboost 2017 af stabelen. Knap 200 deltagere var samlet for at opleve danske og udenlandske eksperter formidle viden om praktisk og strategisk konverteringsoptimering. Læs de vigtigste take aways for dette års konference her.

Programmet bød på prominente eksperter som Craig Sullivan, Bart Schutz, Mogens Møller og Hans Henrik H. Heming. Som sædvanligt var værter og stiftere af Conversionboost, Jacob Kildebogaard og Ole Gregersen, i topform.

Se herunder et udpluk af de mange guldkorn og skarpe budskaber:

Take aways

Craig Sullivan – Cross device optimization er en svær disciplin

Google Analytics er ikke gratis. Du skal hyre fagfolk til at sætte det op professionelt – ellers er dine data ubrugelige.

Er din hjemmeside og annoncer ikke optimeret til alle enheder, koster det dig mange penge. Find fejlen, estimer cost/benefit ved disse fejl og fix fejlen.

 

Heine Aaen – Skriv tekster til dine besøgendes hjerner

Du kan sælge langt mere ved blot at ændre få ting i dine tekster.

Gør dine brugere en tjeneste og skriv til deres hjerner, og hjælp dem godt på vej med gode tekster. Hjernen vil gerne forstå: Svære og tunge tekster skaber ubehag i din besøgendes hjerne, hvorimod gode og lette tekster vækker glæde.

 

Mogens Møller – Sådan slår du de store udenlandske fisk

Vær ikke blot en simpel ordremodtager: Hjælp dine online besøgende med at finde det rigtige produkt – lav fx gode søgefunktioner på din hjemmeside.

Forstå dine kunder: Uarbejd rigtige personaer og brug aldrig stockphotos!

Antag at dine besøgende altid har travlt: Hjælp dem på vej ved at gøre det let for dem at træffe valg på din hjemmeside.

 

Bart Schutz – Evidensbaseret vækst

Vores hjerner er to systemer, der arbejder på hver sin måde:

System 1: Ubevidste, emotionelle processer

System 2: Bevidste, rationelle processer.

Din kundes begrundelser for sit valg, er en illusion. Begrundelserne (system 1) er efterrationaliseringer (system 2) fordi sprogcenteret i hjernen sidder i system 2.

Fri vilje er en illusion – din hjerne tager beslutningen for dig, selvom du tror du er i kontrol. Derfor handler konverteringsoptimering mere om psykologi, end om at være brugerorienteret.

 

Kim Theilgaard – Forstå dine besøgende

Hver besøgende besøger din hjemmeside med et formål, og hvert besøg har et udfald. Udfaldet (køber, forlader, kigger etc) sker på baggrund af et fordi, som kan være for høj pris, langsom page load, hurtig levering m.fl.

Før du får værdi ud af dine data, skal du have en datastruktur, selvom hjemmesidebesøg er ustrukturerede.

 

Jacob Kildebogaard – Live Analytics optimering

Jacob gav en imponerende LIVE gennemgang af  forskellige deltageres Analytics data. Han viste hvordan, du fra starten skal gribe Analytics og data an. De simple analyser viser mere, end du tror, og det fik vi set ved selvsyn.

 

Hans Henrik H. Heming – Fra kælder til salg i 90 lande

Vækst, growth hacking og optimering – Det hænger sammen og handler alt sammen om at levere bedre resultater. Hans Henrik fortalte sin kick ass historie om, hvordan Earlabs med SwimEars og SurfEars. Fra opstart til at have opnået kendis effekt på DR1 i Løvens Hule med den største investering til dato.

 

Tool time – Smarte tools til konverteringsoptimering

Til Conversionboost blev flere spændende tools præsenteret, og disse bliver interessante i 2017:

Smart Notifications – Gør automatisk besøgende til kunder med overbevisende beskeder til brugeren på din hjemmeside

TestLab – Brugertest dine mockups, prototyper, billeder eller app og få feedback fra virkelige testpersoner

SITEGAINER – Næste generations A/B test- og CRO-platform

mouseflow – Se dine besøgendes adfærd med heatmaps, funnels, analytics og feedback fra brugerne selv.

 

Herunder kan du alle tweets fra deltagere på konferencen


Google Data Studio tilgængelig i Danmark

Data studio

Efter længere tid i beta og begrænset tilgængelighed i DK er Data Studio rullet ud i hele verden.

Til dem, som ikke er bekendt med Data Studio, så er det en ny måde at visualisere diverse data gennem pænere dashboards og rapporter end vi hidtil har set i eks. Google Analytics.

Klikker du på billedet, kan du prøve det hos Google:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er langt flere muligheder for at tilpasse og det giver samtidig mulighed for at dele interaktive rapporter over nettet og med kunder.  Der er et hav af data, der kan kobles sammen og kan fremvises i mere præsentable rapporter.

Her er nogle eksempler på hvilke data vi i Webjiuce især er glade for man kan tage fat i:

  • Google AdWords
  • Google Analytics and Google Analytics 360
  • Google Attribution 360
  • Google Sheets
  • DoubleClick
  • MySQL
  • YouTube Channel

Lead ads på Instagram

Lead ads på Instagram og Facebook

Webjuices lead ads til tilmelding af nyhedsbrev

Facebook har nu endeligt udrullet muligheden for at anvende de effektive lead ads på platformen Instagram.

Indtil nu, har lead ads kun været tilgængelig på Facebooks egen platform, og de har vist sig, at være særdeles effektive til at indsamle oplysninger om brugerne.

Annoncører har nemt kunne indsamle oplysninger om brugerne, hvad enten målet var at indsamle e-mailadresser til deres nyhedsbrev eller indsamle telefonnumre til potentielle nye kunder. Brugerne har med få tryk kunne indsende sine oplysninger til virksomheden.

Nu er det så muligt at anvende lead ads på Instagram. Og det er tiltrængt. Instagram har lidt under, at platformen ikke har været stærk til at drive trafik til annoncørens website. Med lead ads på Instagram bliver platformen mere attraktiv til at generere leads. Vi ser frem til at afprøve annonceformatet, og se hvilke resultater det kan skabe.

Resultater med lead ads

Hos Webjuice anvender vi også lead ads til vores eget nyhedsbrev og til vores kunder. Vores annoncer som lead ads er meget effektive og langt billigere end traditionelle trafikskabende annoncer, når det gælder indsamling af fx e-mailadresser. 

Eksempel

Vi har en kunde, som fik få og dyre tilmeldinger til sit nyhedsbrev. Vi ændrede annoncerne fra almindelig trafik-skabende annonce med tilhørende landing page, til lead ads med skarpe tekster og direkte sign up i annoncen. Resultatet var 10x så mange tilmeldinger samt at prisen pr. tilmelding blev barberet med 80%.

Har du er erfaringer med lead ads, så kommenter endelig herunder.

Ændring af brugerinterfacet i Google Analytics

 

Google har foretaget en del ændringer af brugerfladen som samler flere genveje i venstremenuen.

Skal man se sine tilpassede rapporter er de nu samlet under ’Tilpasning’ sammen med betjeningspaneler (dashboards for os der foretrækker engelsk).

Administrator er også blevet placeret i menuen i bunden hvilket de fleste der sidder med opsætning af analytics konti lige skal vende sig til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt virker det som en forbedring og vil give mere plads til data da den gamle topmenu nu er helt fjernet.

Gamle topbar:

 

 

 

Den nye topbar:

5 gode grunde til at bruge Google Tag Manager

5-gode-grunde-tag-manager

 

Selvom Google Tag Manager efterhånden har nogle år på bagen er der sket rigtig meget siden begyndelsen. Google Tag manager er gået fra at være kompliceret og noget ulogisk bygget op, til at være et uvurderligt værktøj for alle der er seriøse omkring sporing på deres website.
Som konsulent der dagligt sidder med opsætning af sporing og analyser kunne jeg nævne et utal af fordele med Google Tag Manager. Jeg har kogt det ned til nok 5 vigtigste grunde i dette indlæg:

1 Google Tag Manager giver præcise og mere indsigtsfulde data

Med Google Tag Manager får du mere præcis data fordi du altid har overblik over hvad, hvor og hvornår en given interaktion finder sted på dit website eller App. Om du driver webshop eller lever af leadgenerering får du et langt bedre greb om sporingen.

2 Langt mere styr på scripts og remarketing tags

De seneste år er remarketing (eks. gennem Adwords, Facebook, Criteo, AdForm mm) og diverse plugin scripts (HotJar, chat pop-ups) blevet meget udbredte og det har betydet at flere scripts ligger og roder direkte i koden. Med tag manager kan du nemt få overblik, opdatere, fjerne scripts. Du kan tilmed styre hvilke sider de helt præcist skal placeres på. Det kan bla. afhjælpe loadtider og fejl som kan være kritiske for konverteringsraten

3 Stort set ingen grænser for hvad der kan spores i Google Tag Manager

Analytics-scriptet og eks Facebooks pixelkode kommer mange gange til kort i forhold til detaljeret indsigt med mindre man selv sætter yderligere sporing og logik op.
Med Tag Manager kan man få data ind i Analytics og Facebook Business Manager på præcis hvad der sker på dine sider og ikke blot hvilke sider de har set. Det er klar en fordel hvis man vil have måling eks formularudfyldelser, downloads, tilmeldinger, køb, bestemte kliks mm.

4 Mindre brug for kodning og udviklerressourcer

Når Tag Manager er sat på et website vil man i langt de fleste tilfælde aldrig skulle involvere udviklere i forhold til sporing og remarketing. Der spares både tid og penge på implementering og ikke mindst på test af sporingen som Google Tag Manager også gør et fortrinligt arbejde med. Du kan teste direkte i browseren mens man navigerer rundt mellem siderne eller foretager et testkøb. Google har derudover lavet Google Tag Assistant, et plugin til Chrome-browseren der nemt tjekker om der er fejl.

5 Skalérbart og nemt at vedligeholde

Tag managers struktur er designet til at man nemt kan udvide eller overføre sporingen til nye websites hvis man eks. ønsker måling af konverteringer i et helt tredje sporingsværktøj. I tilfælde hvor der lavet ændringer på websitet der kan påvirke ens sporing kan man nemt justere via Google Tag Manager.

Vil du vide mere om hvad vi kan gøre med Google Tag Manager så kig her.

Black Friday kan give dig røde tal

black-fridayBlack Friday er blevet meget populært og har også vundet indpas hos de danske forbrugere. Det betyder at der vil ske en hel masse på nettet den 25. november og i dagene op til.

Nu kan det være at du sælger supertankere og derfor ikke rigtig bliver direkte berørt af Black Friday, men for langt de fleste som kører AdWords kan det have en negativ effekt, hvis man ikke tænker sig om.

Google AdWords er baseret på et auktionssystem, og prisen på et klik er baseret på, hvor mange der ønsker at være tilstede med en annonce, når der søges på bestemte ord. Det vil presse prisen kraftigt op på mange søgeord, når et hav af annoncører vælger at byde ind i en meget kort periode.

Black Friday er ikke kun for privat personer

Sidste år så man flere firmaer byde ind med b2b Black Friday tilbud, hvilket gav særlige tilbud på telefoniløsninger, kurser, software, kontormøbler m.m. Det gjorde at rigtig mange søgeord fik meget høje klikpriser og en dertilhørende dårligere ROI. Så du skal være opmærksom på, om dine konkurrenter kan finde på at gå ud med særlige Black Friday tilbud og dermed gør dine søgeord endnu dyrere.

Hvis du har en webshop, bør du kraftigt overveje din AdWords strategi i de dage. Der vil være mange shopping tilbud og hvis du ikke har særlige tilbud klar, vil du måske blive ramt af:

  • Lavere konverteringsrate på grund af konkurrencen
  • Mindre trafik fordi de andre lægger et større pres
  • En mindre ordrestørrelse på grund af rabat

Gør din AdWords konto klar til Black Friday

Der er en lang række tiltag, du kan iværksætte op til store begivenheder som Black Friday.

  • Du kan helt hårdt vælge at pause dine kampagner og derved helt undgå at ryge med i slipstrømmen på denne hype, hvilket dog kan være et lidt hårdt tiltag.
  • Du kan også vælge at arbejde med negative søgeord, så du tilføjer ord som “Black Friday” – “Tilbud” – “Særtilbud”.

Men vigtigst af alt er, at du har styr på din budstrategi, så det ikke løber løbsk, men omvendt kan du også risikere at dine salgstal og ROI kan blive påvirket af en dårlig performance på dine kampagner.

Hvis du er i tvivl om hvilke tiltag du skal iværksætte, så tag en snak med din AdWords konsulent.

Andre store begivenheder kan også rykke ved din AdWords konto

Nu er det ikke kun Black Friday, der kan flytte rundt på dine søgeord, men eksempelvis et valg eller store sportsbegivenheder.

Nu er der flere rejsebureauer, der gerne vil sælge rejser til USA og for dem er det interessant at notere sig, at der aldrig har været så mange der har søgt på ordet USA i Danmark ifølge Google Trends.

USA interesse ifølge Google trends

USA interesse ifølge Google trends – bemærk det sidste peak

Det skyldes naturligvis valget og dem der søger på ordet USA har næppe en ændret købsadfærd, men det påvirker alligevel CTR på dine søgeord.

Så generelt skal man være opmærksom på hvad der sker rundt omkring sig i forhold til søgninger, det kan have stor afsmitning på din AdWords performance.

Nye muligheder i Adwords

 

Mange nye muligheder i AdWords – hvor skal du begynde?

 

Google har rullet en masse nye features ud i AdWords på det seneste og fortsætter de næste måneder. Her får du et overblik over de væsentligste nyheder på search:

  • Expanded text ads:

    Nyt annonceformat med mulighed for mere tekst. Man har nu 2 overskrifter på maks. 30 tegn og en beskrivelse på maks. 80 tegn. I stedet for display URL (annonceret webadresse) skal man ikke længere skrive sin URL ind. Den tager Google selv fra Final URL (endelig webadresse) og man har så 2 paths á 15 tegn til at vise deep link URL’en.
    Vi har tidligere også skrevet lidt om det nye format her.

  • Search Remarketing (RLSA) opdatering:

    Du kan nu lave remarketinglister med op til 540 dages længde til AdWords, hvilket især er relevant i brancher med lang købsprocess og købsfrekvens. Cross device remarketing bliver nu også muligt. Dvs. en bruger kan have besøgt din hjemmeside på sin PC, men får en af dine RLSA-annoncer vist på mobilen.

  • Flere budjusteringsmuligheder på vej!

    Vi har længe kunne lave budjusteringer på tidspunkt, enhed, geografi og remarketing, men nu kommer muligheden for at målrette og byde i forhold til køn og alder også, hvilket vi i hvert fald har ventet længe på, da det er efterspurgt af flere kunder.
    I USA kan man nu også målrette og byde efter indkomst segmenter, hvilket også er et spændende tiltag, som vi dog ikke ved, hvornår rammer Danmark.

 

Er det relevant for mig?

Der sker også meget nyt på Display og YouTube, hvilket på samme tid gør det komplekst, men også åbner for en masse muligheder. Er jeres fokus på search så bør første step være Expanded text ads. Ved udgangen af januar 2017, kan man kun oprette disse, så det er bare med at komme i gang og få testet, så man er klar.

Cross device remarketing vil også gavne alle, der kører remarketing på search, da vi får større mulighed for at ramme brugerne med de ønskede budskaber.

Tilpassede bud eller decideret målretning mod et demografisk segment vil give god mening for mange fx. en dametøjs webshop, der nu vil kunne ekskludere mænd helt samt piger, der er for unge (fx 18-24) og dermed uden for målgruppen.

Har du brug for hjælp til AdWords generelt eller til at få din konto opgraderet, så kontakt os eller deltag på vores kursus ”AdWords Opgradering ” tirsdag d. 8/11 2016 – læs mere her!

Webjuice.dk modtager Gazelle pris!

Det er med ekstrem stor glæde at vi nu kan annoncere at vi i Webjuice.dk har fået en Gazellepris.  Hvis du læser videre skal du ikke forvente at janteloven er til stede, for vi er stolte over hvad vi har opnået.

gazellebrev

Gazelleprisen uddeles til virksomheder der opfylder en række økonomiske målepunkter. Dagbladet Børsen står bag prisen, og de udtaler: “Gazellerne er rollemodeller. De skaber job, vækst og optimisme.”

Adm. Direktør i Webjuice.dk Jacob Kildebogaard udtaler: “Det er en stor ære at vi nu har fået Gazelleprisen. Det er et bevis på at vi ikke blot snakker om vækst og optimering for vores kunder, vi viser også at vi har styr på vores egen forretning.”

gazelle_2016

Gazelleprisen uddeles på baggrund af en række krav til de sidste 4 årsregnskaber. Webjuice.dk afleverede i maj vores 4. årsregnskab, og det er dermed første gang muligt at vi modtager prisen. Kravene for at blive gazellevirksomhed beskrives i denne artikel, således:

  • Virksomheden skal være A/S eller ApS
  • Min. 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kroner i bruttoresultat
  • Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret frasorteres. Regnskabsperioder på over 12 mdr. i slutåret frasorteres.
  • Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene. Summen af det primære resultat skal være positivt.
  • Omsætningen/bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.

Vores procentmæssige ændring er ikke så stor som den kunne have været, da vores første regnskabsår var på 16 måneder.

Over de 4 årsregnskaber er vi gået fra 2 til 13 fuldtidsansatte. Det er sket på baggrund af efterspørgsel, og derfor har vi formået at vækste på alle dele af regnskabet, og ikke blot omsætningen. Helt konkret:

Bruttofortjenesten er steget fra 2.537K til 8.475K – en stigning på 334%
Resultat før skat er gået fra 269K til 1.701K – en stigning på 632%.

(Data er officielle på fx proff.dk)

Det er en imponerende bedrift, og er ikke blot opnået pga ejere og ledere, men fordi vi har et stærkt hold af medarbejdere, hvor mange har været med på en stor del af rejsen, og samtidig en lang række loyale kunder, der sætter pris på vores arbejde for at skabe resultater for dem.

 

Google shopping rykker nærmere

 

Google shopping rykker nærmere

Det er ikke synderligt synligt, men vi oplever flere og flere søgeresultater, hvor det er muligt at finde et faneblad 100% dedikeret til shopping – på google.dk hedder den dog “Indkøb”

Klikker man på fanebladet finder du shoppingannoncer med lidt flere muligheder end man finder i de shoppingannoncer, vi er vant til at se.

1

På nogle søgninger kan den dog stadig gemme sig lidt, og man skal lige gennem en drop down:

3

Sorteringsmuligheder:

Ude i venstre side er der oprettet et filter, hvor man kan sortere på priser eller sælger.

Vi kan se at den pr. default viser 5 sælgere – med mulighed for at udvide for at se flere.

Vi kender ikke helt kriterierne for at være blandt de 5, men mon ikke det sorteres ud fra mængden af produkter, kvalitet af feedet og relevans i forhold til produktsøgningen.

sortering-shopping

 

Pricerunner konceptet:

Er I flere butikker der har de samme varer bliver det vist i oversigten – her kan man se at der er 3 butikker der har denne sko.

flere-butikker

Når man klikker så åbner der et større vindue, hvor “pricerunner konceptet” introduceres. man kan nu sammenligne de tre butikkers priser og se ratings/reviews på de enkelte butikker.

pricerunner-koncept

Disse reviews hives ind fra Trustpilot i Danmark – For at få anmeldelser skriver Google selv at der skal være minimum 150 indenfor seneste 12 måneder og minimum 3,5 på en 1-5 skala.

 

Hvad skal du gøre nu?

  • Du skal selvfølgelig være tilstede på shopping.
  • Du skal sikre dig det bedst mulige optimeret feed.
  • Du skal berige dit feed med alle tænkelige attributter – Det kunne fx. se ud til at det nye krav om EAN-numre i dit feed, er med til at sikre Google viser de rette produkter, når de sammenligner.
  • Så tjek dit feed og giv det lidt kærlighed – konkurrencen øges og det kræver mere og mere at være med helt fremme.

 

Webjuice 5 år med Adwords og Søgemaskineoptimering

Fra 2 til 14 på 5 år

Webjuice startede for 5 år siden med 2 skriveborde og et lille kontor hos Amino.

Søren og Jacob mente, at de som selvstændige konsulenter kunne gøre en forskel indenfor analytics, adwords og søgemaskineoptimering og de var overbeviste om, at de aldrig skulle have ansatte.

Efter en lille smuttur til Rødovre er vi nu endt på Ewaldsgade og fra kun at være de 2 eneste, er vi nu 14 i alt. Selvom antallet er steget er ambitionerne stadig de samme – Vi vil gøre en forskel indenfor online markedsføring og hjælpe virksomheder med at skabe gode resultater online.

Du kan læse endnu mere om Webjuice her